Besök: idag 939, vecka 4.959, månad 29.019  förra: dagen 1.109, veckan 10.873, månaden 53.659
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 14 minuter 40 sekunder sedan

Flere patienter med alvorligt mavesår har brug for akut ambulance

6 timmar 14 minuter sedan

Ny forskning tyder på, at patienter med blødende eller perforeret mavesår ikke altid får så hurtig hjælp, som der er behov for, når de ringer efter en ambulance. Det kan skyldes, at diffuse symptomer gør det svært at opfange alvorligheden ved opkald til 112. Ud af 263 patienter med blødende eller perforeret mavesår fik kun 63 pct. af patienterne tilsendt en ambulance med hastegrad A.

Mavesår er et sår i mavesækken eller tolvfingertarmens slimhinde. Et mavesår kan udvikle sig til at blive både blødende og perforeret, og særligt perforeret mavesår, hvor der går hul på mavesækken, kan være livstruende.

Når en patient ringer 112 med symptomer, der efter indlæggelse på hospitalet viser sig at stamme fra et blødende eller perforeret mavesår, får de imidlertid sjældnere sendt en ambulance med hastegrad A end patienter, der ringer med brystsmerter eller andre mere velkendte symptomer. Dette til trods for at dødeligheden efter et perforeret mavesår er høj.

Det viser et nyt studie, som har sammenlignet forløb for patienter med blødende eller perforeret mavesår med forløb for patienter med de fem diagnoser, som hyppigst udløser akut hjælp med ambulancen, nemlig hjertestop, brystsmerter, svigt i vejrtrækning, slagtilfælde og traumer.

”Vi har netop set på denne gruppe patienter, fordi vi ved at hurtig behandling kan reducere dødeligheden. Uheldigvis kan symptomerne på selv alvorlige mavesår være svage og diffuse. Det er formentlig en del af forklaringen på, at de i mindre grad modtager den hurtigste ambulance, den såkaldte A-respons, sammenlignet med de øvrige patientgrupper”, forklarer lægestuderende Kasper Bonnesen, der har gennemført studiet som led i et forskningsår i Præhospitalet i Region Midtjylland.

Samme dødelighed som patienter med brystsmerter

I studiet har man sammenholdt data for alle patienter, der i en tre-årig periode kom på hospitalet inden for 24 timer efter et opkald til 112. Ud af 8.658 patienter blev 263 efterfølgende diagnosticeret med blødende eller perforeret mavesår. Det viste sig, at kun 63 pct. af patienterne med denne diagnose havde fået tilsendt den hurtigste ambulance.

Til sammenligning fik 93 pct. af patienter med brystsmerter og 83 pct. af patienter, der havde været udsat for et traume, sendt til hospitalet med den hurtigste ambulance. Samtidig kunne det konstateres, at knap 8 pct. af mavesårspatienterne døde inden for 30 dage, hvilket ligger på niveau med dødeligheden for de patienter, der blev indlagt med brystsmerter eller traumer.

Desuden blev 6,5 pct. af patienterne med mavesår tilbudt anden hjælp end en ambulance, f.eks. en henvisning til egen læge eller vagtlæge. Det gjaldt kun omkring 1 pct. for de øvrige diagnoser.

Undervisning til personale på AMK-vagtcentralen

Kasper Bonnesen vurderer derfor, at der er behov for at styrke fokus på patienter med mindre klassiske symptomer på alvorlig sygdom, herunder mavesår.

”Udfordringen er, at symptomerne på alvorligt mavesår kan være så diffuse, at patienternes akutte tilstand er svær at opdage. Derfor bør man tilbyde det sundhedsfaglige personale, der tager imod 112 opkald, særlig undervisning i at spørge ind til patienternes symptomer og brug af medicin, både smertestillende og blodfortyndende. Man kan også overveje at udvikle den spørgeguide, som bruges i alle AMK-vagtcentraler, så den bliver et endnu bedre værktøj til at identificere de patienter, der har brug for hurtig hjælp”, siger Kasper Bonnesen.

Lone Nikolajsen, som er hovedvejleder på projektet og professor i anæstesiologi på Aarhus Universitetshospital, opfordrer til at løfte perspektivet til det samlede sundhedsvæsen:

”Vi kan formentlig blive skarpere til at identificere, hvilke patienter, der er i særlig risiko for mavesår ved at bruge eksisterende viden om patienten på tværs af sundhedsvæsenet. Vi er f.eks. blevet rigtig dygtige til at sikre en hurtig og koordineret indsats til patienter med blodprop i hjertet. Med en lignende tilgang til patienter med mavesår, vil vi også kunne tilbyde dem den rette behandling i tide. Med en samlet indsats og mere information til borgerne kan vi måske redde flere patienter fra alvorlige følger af mavesår”.

Studiet er netop publiceret i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine.

Ry har fået en ambulancestation – men uden fast ambulance

ons, 18/04/2018 - 19:00

Ry, der ligger mellem Silkeborg og Skanderborg, har nu fået sin egen ambulancestation. Stationen, hvor der både er garage til ambulancen og overnatningsmuligheder til redderne, er indrettet på den lokale brandstation, men der er ingen fast ambulance på stationen. Der er nemlig tale om en fremskudt placering, som kun vil blive brugt midlertidigt, når AMK-vagtcentralen vælger at placere en ledig ambulance i området.

De 66 ambulancer i Region Midtjylland er fordelt på 36 ambulancebaser. Men derudover råder regionen over en række “fremskudte placeringer”, hvor ambulancerne kan holde midlertidigt. De fremskudte placeringer giver mulighed for i perioder at flytte ambulancer til det pågældende geografiske område – og dermed sikre en bedre dækning.

Tre ny placeringer

Som en del af budgetaftalen for 2018 besluttede det midtjyske regionsråd at oprette fremskudte placeringer til ambulancer i Ry, Vinderup og Ryomgård. De fremskudte placeringer i Ryomgård og Vinderup kom på plads i februar. Og nu er den fremskudte placering med overnatningsmulighed i Ry også klar til at blive taget i brug. Den er etableret i samarbejde med Skanderborg Kommune og Østjyllands Brandvæsen.

”Vi holder hele tiden øje med responstiderne og vurderer løbende, om der er mulighed for at styrke den akutte hjælp både på tværs af regionen og mere lokalt. Der har længe været et ønske om at forbedre responstiden i dette område, og vi håber, at den nye fremskudte placering vil kunne gøre en positiv forskel”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Forudsætter ledige ambulancer

I Præhospitalet, som har ansvaret for akutberedskabet i Region Midtjylland, er der tilfredshed med den nye base, som øger muligheden for at forkantsdisponere en ambulance til området.

”Det er en kompleks opgave at sikre den bedste udnyttelse af vores 66 ambulancer. Vi forsøger hele tiden at placere ambulancerne der, hvor behovet er størst. Her giver den nye fremskudte placering i Ry bedre mulighed for at optimere dækningen i området mellem Silkeborg og Skanderborg. Det kan betyde, at ambulancen i nogle situationer kan være hurtigere fremme hos en borger, der bliver kritisk syg eller kommer alvorligt til skade”, forklarer Thomas Balle Kristensen, som er direktør i Præhospitalet.

Thomas Balle Kristensen understreger samtidig, at det forudsætter, at der er ledige ambulanceberedskaber i andre områder, som kan frigøres til forkantsdisponeringen, da der samlet set ikke er kommet flere ambulancer i Region Midtjylland.

Der er nu fremskudte placeringer med overnatningsmulighed i Ulfborg, Karup, Langå, Videbæk, Ryomgård, Vinderup og Ry. Herudover er der fremskudte placeringer uden overnatningsmulighed i Thyborøn, Balling, Fjellerup, Hadsten, Havndal, Sdr. Felding, Aulum, Juelsminde og Gjesing. Af arbejdsmiljømæssige hensyn må beredskabet kun holde dér i op til to timer ad gangen.

Ønsker fortsat at uddanne reddere i Esbjerg

tis, 17/04/2018 - 20:00

I dag er Rybners i Esbjerg den ene af to uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelsen som redder, og hvis det står til Rybners, skal der fortsat uddannes reddere i Esbjerg, når redderuddannelsen erstattes af en ny uddannelse som ambulancebehandler. Rybners har søgt om at få den nye erhvervsuddannelse, og det støttes af Region Syddanmark.

Rybners i Esbjerg udbyder redderuddannelsen vest for Storebælt, mens uddannelsen øst for Storebælt udbydes af Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes af SOSU Nord i Aalborg og af Dansk Institut for Medicinsk Stimulation (DIMS) i København, mens paramedicineruddannelsen kun udbydes af University College Nordjylland i Aalborg.

Regner med op til 250 elever

Når den nye erhvervsuddannelse som ambulancebehandler bliver en realitet fra 1. januar 2019, satser Rybners på, at der fortsat skal uddannes reddere i Esbjerg. I øjeblikket starter der hvert år 70-100 elever på redderuddannelsen i Esbjerg med specialet ambulance, og det er forventningen, at der på landsplan vil starte 220-250 elever på den nye ambulancebehandleruddannelse. Og de har god udsigt til at få et job: Ved den seneste opgørelse var beskæftigelsesfrekvensen for reddere på hele 97 pct.

Rybners skal bl.a. konkurrere med SOSU Østjylland i Silkeborg og SOSU Nord i Aalborg, men Rybners fremhæver i institutionens ansøgning, at der er et godt samarbejde med UC Syd, hvor der er tværfagligt miljø, som giver reddereleverne mulighed for at træne samarbejde med bl.a. sygeplejersker og jordemødre.

Region: Samfundsøkonomisk fornuftigt

Ansøgningen fra Rybners får opbakning fra Region Syddanmark, som peger på, at det vil være samfundsøkonomisk fornuftigt at udnytte det eksisterende uddannelsessted, snarere end at etablere nye uddannelsessteder andre steder i landet.

Regionen vurderer bl.a., at den eksisterende bygningsmæssige og udstyrsmæssige kapacitet, der har været anvendt til den nuværende redderuddannelse, og de nuværende lærer- og lederkompetencer samt den specifikke viden og knowhow fra Rybners og fra særligt sygeplejerskeuddannelse på UC Syd vil danne et godt udgangspunkt for opstarten af en ny ambulancebehandleruddannelse på Rybners.

Beredskabsstyrelsen kan miste brandslukningen på Bornholm

mån, 16/04/2018 - 20:00

Næste år udløber Bornholms Regionskommunes brandslukningskontrakter med Falck og Beredskabsstyrelsen, og mens kontrakten med Falck kan forlænges, så kræver udbudsreglerne, at der gennemføres et udbud af de opgaver, som Beredskabsstyrelsen varetager. Kommunen overvejer et samlet udbud for hele øen, men det vil Beredskabsstyrelsen næppe kunne byde på.

Bornholms Regionskommune har siden 2014 haft kontrakt med Beredskabsstyrelsen om brandslukning på Nordbornholm og med Falck om brandslukning på resten af øen. Beredskabsstyrelsen driver dermed brandstationen i Allinge, mens Falck driver stationerne i Rønne og Nexø. Desuden har regionskommunen kontrakt med Falck om vagtcentraldrift og dykkertjeneste.

Brandslukningskontrakterne med både Beredskabsstyrelsen og Falck udløber den 30. april 2019. Falck-kontrakterne kan dog forlænges med op til to år på uændrede vilkår. Derimod vurderer regionskommunen, at der vil skulle gennemføres et udbud, når kontrakten med Beredskabsstyrelsen udløber. Da kontrakten blev indgået, skete det uden at forudgående udbud, men efterfølgende er udbudsreglerne ændret.

Samlet udbud vil give bedst pris

I den kommende tid skal Bornholms Regionskommune tage stilling til, hvordan kontraktsituationen skal håndteres.

Regionskommunen vurderer, at det økonomisk vil være mest fordelagtigt at gennemføre et samlet udbud, da stordriftsfordelene formentlig vil give en lavere pris. Vurderingen er dog, at det vil være vanskeligt for Beredskabsstyrelsen at byde på en opgave, hvor en udbudssejr ville føre til, at styrelsen skulle drive brandstationer i andre byer end Allinge, hvor Beredskabsstyrelsens center er placeret.

Derfor overvejes også en model, hvor Falck-kontrakterne forlænges, og hvor der gennemføres et udbud af brandslukningen på Nordbornholm. I givet fald vil Beredskabsstyrelsen og Falck formentlig skulle konkurrere om den nordbornholmske kontrakt.

Fælles beredskab blev opgivet

Der har tidligere været planer om at etablere et samordnet beredskab på Bornholm, hvor det statslige og kommunale beredskabs ressourcer blev lagt sammen i ét ø-beredskab. Den konstruktion blev oprindeligt besluttet af Christiansborg-politikerne i 2016, da der blev indgået en politisk aftale om udmøntning af besparelser i det statslige redningsberedskab.

En nærmere analyse konkluderede imidlertid, at blandt andet udbudsreglerne forhindrede en egentlig samordning af beredskaberne. I stedet blev det i slutningen af 2017 besluttet, at man alene ville samordne de statslige og kommunale frivillige på Bornholm samt fortsætte et samarbejde mellem regionskommunen og Beredskabsstyrelsen om varetagelse af indsatsledervagten.

Det statslige beredskab står derfor nu for en frivillig operativ styrke på ca. 15 mand, mens det kommunale beredskab står for en frivillig styrke til indkvartering og forplejning på 5-8 mand.

Antallet af ambulanceudrykninger fortsætter med at stige

sön, 15/04/2018 - 20:00

Presset på den danske ambulancetjeneste stiger støt, og de seneste år er de akutte ambulanceudrykninger øget mærkbart i alle fem regioner. I løbet af blot fire år er antallet af udrykninger pr. 1.000 indbyggere på landsplan således steget fra 30 til 35, og senest viser nye tal fra Region Midtjylland en stigning på 4 pct. i 2017.

Som led i en analyse af det præhospitale område har Region Syddanmark opgjort udviklingen i antallet af A-kørsler – det vil sige ambulancekørsel med udrykning, hvor patientens tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende. Analysen omfatter perioden 2013-2016, og antallet af kørsler er opgjort pr. 1.000 indbyggere.

Region Sjælland har flest udrykninger

På landsplan har der været en stigning fra 30,6 udrykninger i 2013 til 35,5 i 2016. Og der er en mærkbar stigning i alle de fem regioner:

  • Region Midtjylland: Fra 26,8 i 2013 til 31,6 i 2016.
  • Region Nordjylland: Fra 33,9 i 2013 til 38,3 i 2016.
  • Region Syddanmark: Fra 33,9 i 2013 til 41,9 i 2016.
  • Region Sjælland: Fra 42,8 i 2013 til 46,3 i 2016.
  • Region Hovedstaden: Fra 24,2 i 2013 til 28 i 2016.

Nye tal fra Region Midtjylland viser, at stigningen i antallet af udrykninger fortsætter. I 2017 var der således 3,9 pct. flere A-kørsler, svarende til 1.660 flere udrykninger, så der i alt var 44.691 udrykninger.

For de mindre hastende, med stadig akutte, B-kørsler var stigningen endnu mere markant. Her rykkede ambulancerne i 2017 ud 39.785 gange, hvilket var 3.500 flere end i 2016 – svarende til en stigning på 9,6 pct.

Kampen er i gang: Nordjyder vil have ambulanceuddannelse til Aalborg

fre, 13/04/2018 - 17:00

Kampen om placeringen af den nye ambulancebehandleruddannelse er nu i gang. Tidligere på ugen pegede Region Midtjylland på SOSU Østjylland i Silkeborg som ny uddannelsesinstitution, men i Region Nordjylland mener man, at SOSU Nord i Aalborg er det oplagte valg til at udbyde den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler.

I alt seks skoler forskellige steder i landet har søgt om at udbyde den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. At den bør ligge hos SOSU Nord i Aalborg begrunder et enigt Udvalg for Regional Udvikling hos Region Nordjylland med skolens årelange erfaring som eneste udbudssted på ambulancebehandlerområdet vest for Storebælt.

Region Nordjylland peger således på, at SOSU Nord har 14 års erfaring med at uddanne ambulancebehandlere og har den sundhedsfaglige ekspertise, der er nødvendig som følge af, at den præhospitale opgave de senere år er blevet mere sundhedsfaglig.

Andre ansøgere kan ikke matche kompetencer

”Det er essentielt, at SOSU Nord får lov til at udbyde den nye uddannelse. Skolen har nogle helt særlige kompetencer på området, som de andre ansøgerskoler ikke kan matche. Og så er det for mig at se helt naturligt at placere uddannelsen på en SOSU-skole, hvis man virkelig mener ambulancebehandleruddannelsens sundhedsfaglige profil seriøst”, siger Ole Stavad, der er formand for Udvalg for Regional Udvikling i Region Nordjylland.

SOSU Nord kan ifølge Region Nordjylland koble ambulancebehandleruddannelsen til de øvrige sundhedsfaglige erhvervsuddannelser og har således mulighed for at uddanne fremtidige ambulancebehandlere til en ny virkelighed med flere ældre, kronisk syge og multisyge patienter med mange samtidige kontakter i sundhedsvæsenet.

Vil samarbejde med Nordjyllands Beredskab

Regionen ser også SOSU Nords store samarbejdsflade som en styrke for udbuddet. For at imødekomme de ambulance- og redningstekniske kompetencer samarbejder skolen med AMU Nordjylland og vil udvide dette til også at omfatte Nordjyllands Beredskab. Derudover har SOSU Nord et tæt samarbejde med UCN om paramedicineruddannelsen og med Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet om det præhospitale område.

SOSU Nord er desuden vært for det nye videnscenter for velfærdsteknologi, hvor der arbejdes med at realisere potentialet i nye digitale løsninger og teknologier i behandlingen af patienten.

”Det er vigtigt for fastholdelsen af den innovation og udvikling som har kendetegnet det præhospitale område i Region Nordjylland de sidste 10-15 år, at SOSU Nord bliver udbyder af ambulancebehandleruddannelsen. Undervisningsmiljøet er kimen til nysgerrighed, holder kompetencerne skarpe, understøtter daglig drift og bidrager grundlæggende til faglig udvikling og ildsjælekraft på området”, siger Poul Anders Hansen, der er præhospital lægelig chef for Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

Kommuner: Staten er løbet fra aftale om brandvæsenerne

fre, 13/04/2018 - 09:00

Når KL sagde ja til at sammenlægge de kommunale beredskaber og finde besparelser på 175 mio. kr., så var det ifølge KL fordi staten samtidig lovede at overføre opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber. Den overførsel er imidlertid ikke sket, og derfor melder KL nu ud, at de i årets økonomiforhandlinger med regeringen vil kræve flere penge til beredskaberne.

Da staten og Kommunernes Landsforening (KL) i 2014 indgik økonomiaftalen for 2015, så var et af elementerne, at de kommunale beredskaber skulle lægges sammen til ca. 20 beredskabsenheder, og at der skulle findes besparelser på ca. 175 mio. kr.

Aftalen indeholdt også følgende tekst om en mulig overførsel af opgaver fra det statslige beredskab, d.v.s. Beredskabsstyrelsen:

”Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab”.

KL: En aftale er en aftale

Der er imidlertid endnu ikke blevet overført nogen opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber, og trods aftalens forholdsvis uforpligtende ordlyd, så mener KL, at staten er løbet fra aftalen. Det fortalte formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S), torsdag på KL-konferencen Teknik & Miljø ’18.

”På KL-konferencen Teknik & Miljø ‘18 i Aarhus lagde han foran knap 800 deltagere ikke skjul på kommunernes skuffelse over, at regeringen er sprunget fra en tidligere økonomiaftale på beredskabsområdet. Kommunerne sammenlagde sine enheder og effektiviserede for 175 millioner kroner med løftet om at få overført nogle statslige opgaver på området. Men det løfte blev aldrig indfriet. Tværtimod tilførte staten for nylig flere midler til sit beredskab”, skriver Magasinet Danske Kommuner.

”I KL har vi den holdning, at en aftale er en aftale. Så her skylder staten – både borgere og kommunerne. Politiet og PET stiller større krav til kommunerne om øget sikkerhed og terrorsikring på gader og veje. Klimaforandringer, migrationsstrømme og cyberangreb ændrer trusselsbilledet. Derfor vil vi tage emnet op med regeringen i de næste uger, når der skal forhandles kommunal økonomi for 2019”, sagde Jacob Bjerregaard ifølge Danske Kommuner.

Politiet: Vores hastighedskontrol virker

fre, 13/04/2018 - 08:00

Det kan være ærgerligt at blive blitzet med det røde lys, når man har placeret foden for tungt på speederen, men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at det faktisk gør en positiv forskel, når politiet gennemfører fartkontroller. De nye tal viser nemlig, at politiets fokuserede indsats mod fartsyndere får bilisterne til at sænke farten markant.

”Det er glædeligt, at det i så høj grad er lykkedes at nedbringe hastigheden på de landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller. Vi kan se, at hastigheden er faldet betydeligt mere her end på resten af vejnettet. Vi kan desuden konkludere, at jo længere tid en fotovogn står på en strækning, desto bedre er resultatet”, siger Erik Terp Jensen, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

På tre ud af fire af de udpegede og evaluerede landevejsstrækninger blev gennemsnitshastigheden bragt ned. Og på to ud af tre strækninger blev antallet af bilister, der kører mindst 10 km/t eller mindst 20 km/t for hurtigt, bragt ned. Ifølge Erik Terp kan disse resultater gøre en stor forskel:

”Det er meget positivt. Det viser, at politiets hastighedskontrol virker. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Når hastigheden bringes ned, bidrager det til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne, hvilket er det overordnede formål med politiets færdselsindsats”, siger han.

Hastighed, spiritus og uopmærksomhed

Den fokuserede hastighedskontrol er en del af Rigspolitiets nationale strategi for færdselsindsatsen. Strategien fokuserer på de områder, hvor politiets indsats bidrager mest muligt til at forbedre færdselssikkerheden – det vil sige: for høj hastighed, spiritus- og narkokørsel og uopmærksomhed.

Som led i strategien udpegede hver af landets 12 politikredse i 2016 4-8 strækninger, hvor der blev kørt for stærkt, og hvor der var en høj uheldsrisiko. Alle politikredse har igen for 2018 udpeget vejstrækninger, hvor der både er problemer med for høj fart og mange trafikuheld, og hvor man vil sætte ind med en særlig hastighedsindsats.

”Vi håber og tror, at det også på de nyudpegede vejstrækninger vil lykkes at nedbringe hastigheden med en reduktion af risikoen for dræbte og tilskadekomne som resultat”, siger Erik Terp.

Sådan blev opgørelsen foretaget

For hver af de udpegede vejstrækninger blev der opstillet specifikke mål for nedbringelse af gennemsnitshastigheden – for landevejsstrækninger typisk med 1 km/t, for øvrige veje typisk med 0,5-1 km/t, med mindre politikredsene vurderede, at lokale forhold gjorde det nødvendigt at sætte målet lavere.

Der blev også sat mål for nedbringelse af andelen af bilister, som kører over hastighedsgrænsen – typisk med 1-1,5 procentpoints. En nedbringelse af gennemsnitshastigheden i denne størrelsesorden, altså fx fra 81 km/t til 80 km/t, vil forventeligt nedbringe antallet af trafikdræbte på den pågældende strækning med ca. 5 %.

Sådan gik det:

Landeveje Øvrige veje Ændring af gennemsnitshastighed -2,3 km/t -2,0 km/t Opnået målsætning, gennemsnitshastighed 73 % 79 % Opnået målsætning, andel over hastighedsgrænsen 64 % Ingen mål Opnået målsætning, andel af + 10 km/t eller + 20 km/t 66 % 77 %

Vil have ny ambulance-uddannelse placeret i Silkeborg

tors, 12/04/2018 - 19:00

Det bør være SOSU Østjylland i Silkeborg, der varetager den nye uddannelse til ambulancebehandler. Det mener Region Midtjylland. Fem andre danske skoler har indtil videre ansøgt Undervisningsministeriet om at få den nye uddannelse, men i Region Midtjylland mener man, at en placering i Silkeborg vil skabe de bedste rammer for reddereleverne.

De første elever på ambulancebehandleruddannelsen ventes at kunne starte i januar 2019. Medio juni udmelder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvilke uddannelsesinstitutioner, som får tildelt den nye uddannelse. SOSU Østjylland i Silkeborg er blandt de seks ansøgere, og Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland støtter ansøgningen.

”Danmark får i stigende grad brug for veluddannede og langt mere sundhedsfagligt fokuserede medarbejdere i ambulancerne. Det giver SOSU Østjylland det bedst mulige afsæt for”, siger formanden for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Jørgen Nørby (V).

Adgang til avanceret simulationscenter

Udvalget fremhæver, at SOSU Østjylland allerede huser Danmarks eneste præhospitale uddannelsesafdeling, Dansk Præhospital Uddannelses Center (DAPUC). Skolen har desuden gode skolehjemsfaciliteter og adgang til moderne uddannelsesrammer, bl.a. MidtSim på Aarhus Universitetshospital, hvor dukker og skuespillere giver unik mulighed for at træne skarpe situationer.

Netop muligheden for samarbejde med MidtSim får også lægefaglig direktør ved Præhospitalet i Region Midtjylland, Per Sabro Nielsen, til at støtte SOSU Østjyllands ansøgning.

”MidtSim er et af Danmarks mest moderne simulationscentre og det vil være med til at skabe nogle rammer for de studerende på ambulancebehandleruddannelsen, som vil være svære at finde andre steder i landet”, siger Per Sabro Nielsen.

Region mangler at indsætte ekstra ambulance

ons, 11/04/2018 - 21:00

Fra årsskiftet fik akutberedskabet i Region Hovedstaden tilført godt 19 mio. kr. til at indsætte ekstra ambulanceberedskaber. De ekstra ambulancer skal primært sikre, at regionens servicemål for responstider kan overholdes, men indtil videre er det kun tre af de fire ambulancer, som beredskabet skal udvides med, der er indsat.

Ekstrabevillingen på 19,3 mio. kr. skyldes, at Region Hovedstadens responstider er under pres, ligesom belastningen på de enkelte ambulancer er steget så meget, at det giver problemer i forhold til regionens kontrakter med operatørerne Falck og Hovedstadens Beredskab.

Akutberedskabet fik de ekstra penge pr. 1. januar 2018, og fra samme dato blev der indsat tre nye deldøgnsberedskaber i ambulancetjenesten. Det er imidlertid planen, at der skal indsættes endnu en ambulance, men det har afventet drøftelser med regionens ambulanceleverandør – herunder forskellige udeståender i henhold til kontrakten på området. ”Udeståenderne forventes at være afklaret snarest”, oplyser Region Hovedstaden.

De penge, som spares ved at den fjerde ambulance først indsættes senere på året, vil i stedet blive brugt på at indsætte ekstra ambulancer i spidsbelastningsperioder.

Beredskaber advarer: Knastør natur er brandfarlig

ons, 11/04/2018 - 09:00

Danske Beredskaber opfordrer til stor forsigtighed og omtanke, når man færdes i naturen på denne tid af året. For på trods af det ustabile forårsvejr er planter, træer og buske nemlig meget tørre og har let ved at brænde. Det er særligt i græs-, klit- og hedeområder, at naturbrandene i øjeblikket opstår.

Det kommer bag på de fleste, at naturen er så tør i øjeblikket, hvor sne, frost og gråvejr har domineret vejrudsigten i en lang periode. Men den er god nok. Visne blade og mangel på plantevækst gør jordens overflade mere tør i forårsmånederne, end den er resten af året.

Derfor er foråret også højsæson for naturbrande. I 2017 rykkede de kommunale beredskaber ud til 1.156 naturbrande, viser tal fra Redningsberedskabets Statistikbank. Alene i april og maj sidste år slukkede beredskaberne 348 naturbrande.

Aske fra brændeovne var skyld i brande

På denne tid af året er det særligt i græs-, klit- og hedeområder, at naturbrandene opstår. Det fortæller beredskabsinspektør Finn Lau Nielsen fra Brand & Redning MidtVest:

”Det overrasker tit folk, at vegetationen er så brændbar på denne tid af året, og jeg kan godt forstå det, for det virker ikke umiddelbart særlig logisk, at naturen er tør, når vi har haft sne og regn i en lang periode. Men problemet er, at det er blevet frosttørt derude, og så skal der ikke særlig meget til at antænde lidt vissent græs eller visne blade.”

De seneste uger har en del af landets kommunale beredskaber oplevet at blive alarmeret til naturbrand. I flere tilfælde opstod naturbranden, fordi personer havde tømt askebakken fra brændeovnen ud i det tørre græs. I Brand & Redning MidtVests dækningsområde blev beredskabet kaldt ud til tre naturbrande i sommerhusområder i påskedagene, hvor aske fra brændeovne var synderen.

Tag forholdsregler ved brug af åben ild

I foråret er det især aske, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der forårsager naturbrandene. Senere på året er det i højere grad uforsigtighed med grill, bål og cigaretskodder i naturen, ud over høstbrandene, som sender de danske beredskaber på opgaver.

”Man skal altid være opmærksom, når man har med åben ild at gøre – men i foråret er det om muligt endnu mere vigtigt, fordi det er en brandfarlig tid på året. Folk er måske mere påpasselige og på vagt på en varm sommerdag i august, end de er her i det tidlige forår, hvor det stadig er koldt og vådt,” siger Finn Lau Nielsen.

Den øgede risiko for naturbrande skal dog ikke afholde nogen fra at nyde det gode forårsvejr, som for alvor meldte sin ankomst i weekenden, understreger han. Men det er fornuftigt at tage sine forholdsregler, hvis man benytter sig af åben ild.

”Hold øje med vinden, og tænd for bålet eller grillen med omtanke. Det samme gælder brugen af ukrudtsbrænder. Hav slukningsmidler inden for rækkevidde – fyld en spand med vand, rul haveslangen ud eller find håndslukkeren frem. På den måde vil du ofte kunne slukke en eventuel brand selv, inden den når at udvikle sig,” siger Finn Lau Nielsen.

Ved tvivl omkring brandslukning eller udvikling af brand og tilskadekomne bør man altid ringe 1-1-2.

Fem gode råd fra Danske Beredskaber
  1. Brug dine sanser – ser græsset vissent ud, eller mærkes det meget tørt, skal du være særligt opmærksom. Tjek vindforholdene, og tænd kun bål eller grill i stille vejr.
  2. Hav altid slukningsmidler inden for rækkevidde, når det er tørt – brug haveslangen eller havevandkanden.
  3. Tænk over, hvor du bruger ukrudtsbrænderen – skure og udhuse af træ er også brændbare.
  4. Brug maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand.
  5. Forlad aldrig bål, grill eller anden ild.

Sydvestjysk Brandvæsen til kommunerne: Send flere penge

sön, 08/04/2018 - 19:00

Det er ikke muligt at opretholde det nuværende serviceniveau, med mindre ejerkommunernes betaling øges. Sådan lyder meldingen fra Sydvestjysk Brandvæsen, der dækker kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø. Brandvæsenet ønsker at få tilført 1,1 mio. kr. om året, men beløbet kan stige yderligere, hvis et kommende udbud af brandslukningen giver højere omkostninger.

Sydvestjysk Brandvæsen har hvert år omkostninger på ca. 44 mio. kr. Kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø betaler ca. 38 mio. kr., mens der er indtægter fra serviceydelser på ca. 5 mio. kr. Det giver et årligt underskud på ca. 1,1 mio. kr.,

Ved etableringen af et fælleskommunale brandvæsen var kravet, at der skulle findes besparelser på 5,5 mio. kr., men en del af brandvæsenets spareforslag blev afvist af ejerkommunerne, der ønskede at fastholde serviceniveauet. Der er dog sparet 2,5 mio. kr., bl.a. ved at reducere medarbejderstaben med 5,5 årsværk.

Underskud kan blive større

Udsigten til et konstant underskud i de kommende år får nu Sydvestjysk Brandvæsen til at bede de tre ejerkommuner om at øge den årlige betaling med 1,1 mio. kr. Samtidig varsler brandvæsenet, at behovet kan vise sig at blive større, da det blandt andet er forudsat, at der kan findes nye lejere til ledig plads på brandstationen i Ribe – i modsat fald øges underskuddet med 0,3 mio. kr. Desuden skal brandslukningskontrakterne med Falck i udbud i år, og de udgør omkring 60 pct. af brandvæsenets årlige omkostninger. Sydvestjysk Brandvæsen håber, at man ved at samle de gamle kontrakter i én kontrakt vil kunne opnå en attraktiv pris, og det nuværende budget forudsætter, at udbuddet ikke resulterer i nogen form for prisstigning. I modsat fald vil underskuddet blive øget tilsvarende.

Det er i første omgang den fælleskommunale beredskabskommission, som skal tage stilling til, om kommunernes betaling skal øges. Derefter vil sagen skulle behandles i de tre kommuner.

Akuthjælpere nomineret til frivillighedspris

lör, 07/04/2018 - 19:00

De 15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ved Sommersted Frivillige Brandværn er blandt de nominerede til Region Syddanmarks frivillighedspris. Prisen uddeles for at hylde de mange frivillige, der hver dag yder en kæmpe indsats i regionen, og i Sommersted stiller de frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ikke blot deres tid til rådighed – de har også selv sikret finansiering af deres køretøj.

Region Syddanmarks frivillighedspris uddeles den 25. april 2018, og det er tredje gang, at regionen uddeler prisen. Der er i år fem nominerede, der konkurrerer om en hovedpris på 50.000 kr. og to øvrige priser på 10.000 kr.

Blandt de nominerede er nødbehandlerne og akuthjælperne ved Sommersted Frivillige Brandværn. Herom skriver regionen:

”15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere rykker ud ved alle former for 112-udkald i Sommersted og omegn nat og dag. De er ofte de første på stedet og yder akuthjælp, indtil ambulancen er fremme. Behandlerne har en akutbil med udstyr finansieret af lokale midler, ligesom driften af ordningen også har været finansieret lokalt indtil 2018, hvor de er begyndt at få økonomisk støtte fra regionen. Ordningen har eksisteret i 14 år og er dermed den ældste akuthjælper-ordning i Region Syddanmark. I 2017 rykkede nødbehandlerne ud 132 gange”.

Regionsrådsformand Stephanie Lose er formand for den dommerkomité, som skal fordele priserne.

Brandvæsener vil overtage oprydning efter trafikuheld

fre, 06/04/2018 - 17:30

Når der er sket et trafikuheld, bliver det lokale brandvæsen som regel tilkaldt, men når det akutte redningsarbejde er afsluttet, er brandvæsenets opgave også slut. Opgaven med at rydde op efter trafikuheldet skal dermed typisk varetages af Falck, Dansk Autohjælp eller Viking. Men brandvæsenerne ønsker nu at overtage oprydningsopgaven.

I dag er det ikke muligt for brandvæsenerne at hjælpe til med oprydningen efter trafikuheld, da dette falder udenfor beredskabets opgaveråderum, der primært har hjemmel i beredskabslovens § 12. Her beskrives det, at det kommunale redningsberedskab har en rolle i akutfasen, som typisk er det tidsrum, hvor skaden fortsat udvikler sig, eller hvor der er risiko for, at en ny akutfase kan opstå.

Så snart situationen ikke længere befinder sig i akutfasen, vil brandvæsenets rolle være overstået, da der ikke er hjemmel til at gøre mere. Dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed, der måske først skal have tilkaldt assistance til oprydningen. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Vil være til glæde for borgerne

Men den nuværende begrænsning bør fjernes, mener brandvæsnernes interesseorganisation, Danske Beredskaber:

”Selvom vi er på stedet, må vi ikke hjælpe med oprydningen – også selvom det ville spare en masse tid for borgerne, der sidder og venter på at kunne komme videre. Beredskabet er først på skadestedet, og vi kan derfor overtage oprydningen, så snart den oprindelige beredskabsmæssige opgave er løst. Hvis vi får lov til at overtage oprydningen af skadestederne, vil det gøre, at vi kan få gang i vejene hurtigst muligt, til glæde for borgerne”, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.

Ifølge Danske Beredskaber er der behov for en klar lovhjemmel, hvis opgaven skal overgå til brandvæsenerne: ”Hvis vi gør det uden foregående aftale, kan vi ende med at stå med at skulle betale omkostningerne ved indsatsen, da skadevolders forsikringsselskab vil pege på den manglende hjemmel”, forklarer Jarl Vagn Hansen.

Danske Beredskaber opfordrer derfor til, at man ser på muligheden for at udvide brandvæsenernes opgaveområde, så oprydningsarbejde efter trafikuheld er omfattet af brandvæsenernes opgaveområde.

Gode erfaringer fra andre lande

I andre lande har man ifølge Danske Beredskaber stor succes med at få brandvæsenerne til at forestå oprydningsarbejdet på statslige veje, som blandt andet er motorvejsnettet. I Tyskland er brandvæsnet eksempelvis udstyret med særligt maskinel, der er specialiseret til brug ved blandt andet olierensning og oprydning efter trafikuheld. Derfor mener Danske Beredskaber, at der er god grund til at kigge mod vores tyske naboer:

”Hvis vi skal kunne løse den opgave, er der også brug for, at de kommunale redningsberedskaber bliver tilført noget materiel, der kan være med til at løse opgaven. Desuden er det nødvendigt, at vi opkvalificerer vores beredskabsmedarbejdere, så de i højere grad kan løse opgaven”, siger Jarl Vagn Hansen – og tilføjer:

”Hvis man ser på det fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne give god mening, at vi i de kommunale redningsberedskaber udfører den opgave til gavn for borgerne.”

Anskaffelse af nyt it-system til AMK-vagtcentral blev langt billigere end ventet

tors, 05/04/2018 - 19:00

Det er sjældent, at man hører om offentlige it-projekter, der er blevet billigere end ventet, men i Region Midtjylland er anskaffelsen af et nyt it-system til AMK-vagtcentralen endt med kun at koste 14 mio. kr., mens der var budgetteret med 32 mio. kr. Regionen anskaffede selv det nye it-system, der oprindeligt skulle være have et fælles projekt for fire regioner.

Alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden indgik i 2011 en kontrakt med virksomheden Intergraph om levering af et kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne. Et kontrolrumssystem er et it-system, der anvendes til at håndtere alarmopkald og kommunikere med ambulancerne, og det var meningen, at det nye system skulle afløse det dengang 11 år gamle EVA2000-system, som regionerne lejede af Falck.

Efter adskillige forsinkelser i leverancen blev projektet imidlertid opgivet i 2015, og Intergraph blev droppet som leverandør. Det udløste en stor erstatning fra Intergraph til regionerne.

Derefter gik regionerne individuelt i gang med at indkøbe deres egne kontrolrumssystemer.

Sparer 19 mio. kr.

I Region Midtjylland faldt valget på et kontrolrumssystem fra virksomheden Logis, og der var fortsat afsat de 32 mio. kr., som regionernes projektsekretariat hos Region Syddanmark havde regnet sig frem til, at Region Midtjylland skulle betale for den fælles løsning til de fire regioner.

Nu er regnskabet så gjort op, og det viser, at der langt fra blev brug for de 32 mio. kr. Kontrolrumssystem er nemlig endt med at koste 13,5 mio. kr., hvilket altså indebærer, at den samlede løsning blev næsten 19 mio. kr. billigere end det fællesregionale projekt. Reelt er besparelsen dog noget mindre, da der indgår en indtægt på 6,4 mio. kr., som er Region Midtjyllands andel af erstatningen fra Intergraph.

I Region Midtjylland blev det nye kontrolrumssystem sat i drift den 1. oktober 2016, og regionen samarbejder med Region Nordjylland og Region Hovedstaden om videreudvikling af systemet.

Politiet: Vi sender ikke en helikopter i luften for at genere

ons, 04/04/2018 - 19:00

Nordsjællands Politis anvendelse af en helikopter til at eftersøge en bortgået 85-årig mand udløste i nat en lang række klager fra borgere, der fik deres nattesøvn forstyrret. Men hos politiet er der stor overraskelse over, at forklaringen om eftersøgningen ikke fik mishaget til at ophøre. Tværtimod mente flere borgere, at politiet burde fortsætte eftersøgningen uden brug af helikopter.  

Lidt over midnat i nat modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fra et plejehjem i Birkerød om, at en 85-årig beboer var forsvundet, og politiet satte derfor straks hele maskine i værk.

”Selv om kalenderen fastholder, det er forår, så er det altså ikke vejr til at være alene ude i det fri uden korrekt påklædning, og vi vidste derfor, at vi havde travlt”, fortæller Nordsjællands Politi på Facebook.

Politiet sendte flere hundepatruljer til området, ligesom man rekvirerede en drone og en helikopter til at hjælpe med at lede. Men især helikopteren er noget, man lægger mærke til, når rotorbladene flænser luften og øger lydniveauet i området betragteligt, og det modtog politiet flere opkald om i nattens løb.

Helikopter anvendes ikke for at genere

”På grund af helikopterens larm er det forståeligt nok, at man ringer ind og forhører sig om, hvorfor en helikopter fra politiet hænger og larmer, når man forsøger at få sin skattede nattesøvn. Men når man så får en – i vores øjne – god forklaring på, hvad der ligger bag helikopterens snurren, så kan vi ikke forstå, at mishaget med helikopteren ikke hører op med det samme. Men der var nogen, der mente, at den eftersøgning måtte klares uden helikopteren”, fortæller Nordsjællands Politi.

”Vi sender en helikopter i luften, når vi vurderer, det er nødvendigt, og i dette tilfælde for måske at redde liv. Vi sender ikke en helikopter i luften for at genere. Vi beklager opstødet, men vi skulle lige ud med det. Vi er klar over, at langt størstedelen af jer har forståelse for, at vores arbejde nogle gange kan larme eller komme i vejen for jeres planer. Vi håber på, at vi med opslaget her kan få forståelse fra endnu flere, næste gang de bliver mødt af en ubelejlig afspærring, en larmende helikopter eller noget lignende”, skriver politiet i opslaget på Facebook.

Politiet: Vi vil gøre det igen

Den 85-årige mand blev i øvrigt fundet her til morgen kl. 06.25. Han var lettere medtaget, men efter omstændighederne i god behold, og han blev efter en mindre kontrol på sygehuset genforenet med sin hustru.

”Vi beklager de gener, som nattens eftersøgning har medført, men vi kommer til at gøre det samme igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Det håber vi på, at alle vil vise forståelse overfor”, slutter politiet.

Falck mister brandslukningen i Aarhus

ons, 04/04/2018 - 15:53

Det er ikke lykkedes for Falck og Østjyllands Brandvæsen at blive enige om en ny brandslukningsaftale for den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune. Som konsekvens har Østjyllands Brandvæsen besluttet at hjemtage brandslukningsopgaven fra 1. oktober 2018. Falcks medarbejdere tilbydes fortsat ansættelse i Østjyllands Brandvæsen.

Fra 1. oktober 2018 varetages brandslukningen i den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune af Østjyllands Brandvæsen. Hidtil har opgaven været varetaget af Falck fra brandstationen på Trindsøvej, men efter et udbud og efterfølgende forhandlinger med Falck kan Østjyllands Brandvæsen konstatere, at det forhandlede tilbud ikke matcher forventede krav til løsningsbeskrivelse.

Brandvæsen er selv billigere

”Når vi vælger at hjemtage opgaven, er det simpelthen fordi, at de løsningsforslag, der er modtaget, ikke harmonerer med det, der er beskrevet i udbuddet. Derudover kan Østjylland Brandvæsen selv løse opgaven billigere end det tilbud, der er modtaget”, fortæller Anders Rathcke, der er chef for Operativ Afdeling i Østjyllands Brandvæsen.

Kontrakten mellem Falck og Østjyllands Brandvæsen udløb egentlig den 1. april 2018. Når hjemtagelsen af brandslukningen først sker fra den 1. oktober 2018, skyldes det en gensidig aftale om, at der skal være en så smidig overgang som muligt. Derfor er Falck og Østjyllands Brandvæsen enige om en forlængelse af den nuværende aftale med seks måneder.

Kontraktforlængelsen sker af hensyn til borgere og virksomheder, som ikke skal mærke en forandring ved at Østjyllands Brandvæsen overtager brandslukningen. Som en konsekvens af hjemtagelsen vil der ske en virksomhedsoverdragelse af de berørte medarbejdere fra Falck.

Falck: Vi er overraskede

”Vi er glade for at samarbejde med Østjyllands Brandvæsen og kede af, at vi ikke har kunnet nå til enighed. I Falck ønsker vi at levere brandslukning med uddannede brandfolk, holdleder og i bedste fald også brandbiler. Vi har leveret en konkurrencedygtig pris på en samlet løsning og er overraskede over, at Østjyllands Brandvæsen kan levere en samlet løsning billigere. Vi er glade for, at vores medarbejdere kan fortsætte i Østjyllands Brandvæsen. Vi kører fortsat brand i Galten og ser frem til fortsat at samarbejde med Østjyllands Brandvæsen”, siger Thomas Dietz, der er brandchef i Falck Vest.

Beslutningen om at hjemtage opgaven giver også nogle muligheder for Østjyllands Brandvæsen f.eks. yderligere stordriftsfordele. Og brandvæsenet understreger, at Østjylland fortsat vil have et stærkt og robust beredskab, der kan samarbejde stationerne i mellem til glæde for borgere og virksomheder.

”Falck har gennem mange år været en god og solid samarbejdspartner, der altid har stået skulder ved skulder med vores brandmænd, når det brændte på. Borgerne i Østjylland kan være helt trygge ved, at Østjyllands Brandvæsen fortsat lever op til det aftalte serviceniveau, uanset hvem der leverer brandslukningen”, siger direktøren for Østjyllands Brandvæsen, Lars Hviid.

Der skal på sigt etableres en ny fuldtidsbrandstation i den sydlige del af Aarhus. Dette har været planen hele tiden for at følge med udviklingen i Østjylland og sikre hurtigst mulige ankomsttider for flest borgere, uanset hvem, der leverer brandslukningen.

Politi indsætter mobil politistation efter nyt skyderi

ons, 04/04/2018 - 13:30

Københavns Vestegns Politi indsætter i dag en mobil politistation i Albertslund, som har været ramt af flere skyderier de seneste dage. ”Vi indsætter den mobile politistation for at borgerne har mulighed for at kontakte os direkte, hvis de har informationer i forbindelse med skyderierne og for at sikre opretholdelse af tryghed i området”, siger politiinspektør Mikael Wern.

Den mobile politistation vil være placeret på adressen Rypehusene 1-3, foran butikstorvet, hvor den står i dag fra kl. 14 til kl. 20 og igen i morgen fra kl. 07.

Indsættelsen sker efter at der i nat kl. 04.12 blev anmeldt endnu et skyderi mod en adresse på Tranehusene i Albertslund. Det er tredje gang inden for få dage, at der bliver skudt mod stedet.

Samtidig har politiet over det seneste døgn intensiveret patruljeringen i området, ligesom der i dag vil blive sendt betjente på gaden, som vil dele foldere ud, hvor borgere opfordres til at kontakte politiet, hvis de har set noget i forbindelse med skyderierne eller i øvrigt kender til sagerne.

”Det er en meget alvorlig situation. Det er endnu uklart hvad der er motivet bag skyderierne, men det efterforsker vi lige nu. Umiddelbart tyder intet på konflikt mellem bander”, siger politiinspektør Mikael Wern.

I går aftes anholdt politiet en 19-årig mand som sættes i forbindelse med flere af skyderierne.

Assistance med mobil dæmning kostede brandvæsen 257.000 kr.

tis, 03/04/2018 - 19:00

Under stormen Urd i december 2016 valgte Vestsjællands Brandvæsen at rekvirere en mobil dæmning – en såkaldt watertube – til Rørvig Havn, hvor der var risiko for store oversvømmelser. Men til Vestsjællands Brandvæsens store overraskelse resulterede det i en regning på hele 257.000 kr. fra Hovedstadens Beredskab, som brandvæsenet nu er endt med at betale.

Det var varsler for vandstandshøjderne ved Rørvig Havn, som fik Vestsjællands Brandvæsen til at anmode om en mobil dæmning via den lokale beredskabsstab. Hovedstadens Beredskab tilbød deres bistand, og beredskabet leverede dæmningen og overvågede udlægningen, mens de frivillige i Vestsjællands Brandvæsen bistod ved udlægningen. Hovedstadens Beredskab afhentede efterfølgende bl.a. endestykkerne, mens Vestsjællands Brandvæsen bortskaffede selve watertuben.

Regning var langt højere end ventet

I marts 2017 fik Vestsjællands Brandvæsen så en uspecificeret faktura fra Hovedstadens Beredskab på 257.000 kr. Det beløb var væsentligt højere end brandvæsenet havde forventet, og derfor bad man om at få fakturaen specificeret. Det gav følgende opgørelse:

  • Mandskab 22 + 12 timer = Kr. 14.314
  • Køretøjer 11 + 6 timer = Kr. 23.766
  • Dæmningscontainer 2 døgn = Kr. 4.000
  • Dæmningstube 500 m. = Kr. 175.000
  • Gummiringe, forbrug mv. = Kr. 40.000

Vestsjællands Brandvæsens forsøg på at forhandle prisen ned endte uden resultat, da Hovedstadens Beredskab fremførte, at taksterne var besluttet i beredskabskommissionen, samt at beredskabet allerede i fakturaen havde nedsat antallet af timer i forhold til deres reelle forbrug. Hovedstadens Beredskab var derfor ikke indstillet på at nedsætte fakturabeløbet.

De enkelte kommuner skal fremover betale

I Vestsjællands Brandvæsen – der har en presset økonomi med et underskud på 2,3 mio. kr. i 2017 – har fakturaen givet anledning til udfordringer, da assistancen blev rekvireret af Vestsjællands Brandvæsen, mens brandvæsenets overordnede princip er, at assistance ved klimahændelser, f.eks. oversvømmelser, skal betales af den berørte kommune – og altså ikke af den fælles kasse for de fem ejerkommuner.

Imidlertid har Vestsjællands Brandvæsen besluttet, at fakturaen fra Hovedstadens Beredskab skal betales, og at det undtagelsesvist er beredskabet, som betaler. Men fremover skal der ved tilsvarende hændelser indhentes en konkret godkendelse fra den berørte kommune, som derefter skal betale hele udgiften.

Region Nordjylland forlænger ambulancekontrakt med Falck

mån, 02/04/2018 - 19:00

Region Nordjylland har besluttet at forlænge regionens kontrakt med Falck om ambulancekørsel og liggende sygetransport. Kontrakten blev indgået i 2015 og skulle egentlig udløbe den 1. april 2020, men regionen har besluttet at gøre brug af kontraktens mulighed for en to-årig forlængelse, således at Falck nu skal varetage opgaverne frem til udgangen af marts 2022.

Da den nuværende ambulancekontrakt blev indgået i juni 2015, var det efter en længere forhandling med Falck, der trods interesse fra andre operatører var eneste byder på kontrakten. Kontrakten omfatter ambulancekørsel, liggende sygetransport samt akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler.

Region Nordjylland anvender responstidsmodellen, og Falck vil frem til udgangen af marts 2022 skulle sikre, at den gennemsnitlige responstid i regionen ikke overstiger 9:12 minutter.

Sidor