Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 28 minuter 46 sekunder sedan

G4S overtager kontrakt med Vejdirektoratet fra Falck

ons, 12/12/2018 - 19:00

Vagtfirmaet G4S har vundet et udbud på bemanding af den operative del af Vejdirektoratets Trafikcenter – en opgave, som Falck hidtil har haft. Medarbejderne i Trafikcenter hjælper døgnet rundt trafikanterne med at komme nemt og sikkert frem på statsvejnettet, blandt andet ved at rekvirere beredskab til uheld, sørge for fjernelse af tabt gods og udsende trafikinformation. 

I de kommende tre år skal opgaven med at bemande Vejdirektoratets Trafikcenter løses af G4S Security Services A/S. Firmaet har netop vundet Vejdirektoratets udbud på bemandingen af den operative del af Trafikcentret.

”De folk, der sidder i Trafikcentret, løser nogle af vores allervigtigste opgaver i den daglige og direkte relation til trafikanterne. Sammen med Vintervagtcentralen i Aalborg er Trafikcentret på mange måder hjertekammeret i den maskine, der får trafikken til at glide så gnidningsfrit som muligt ude på vejene hver dag. Derfor er det vigtigt, at det er bemandet med dygtige og effektive medarbejdere, der kan repræsentere Vejdirektoratet. G4S’ bud på at løse opgaven var meget stærkt på både pris og kvalitet, og derfor har vi valgt at skrive kontrakt med dem”, siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet.

Medarbejdere virksomhedsoverdrages

Opgaven har været varetaget af Falck siden 2013, hvor Falck overtog den fra netop G4S. Den nye kontrakt vil have effekt fra den 1. april 2019. Aftalen med G4S indebærer også en virksomhedsoverdragelse af de nuværende medarbejdere i Trafikcenteret, så det sikres, at den operative faglighed og drift bibeholdes.

Trafikcentrets hovedopgaver omfatter blandt andet at overvåge og skabe overblik over trafikken ved hjælp af blandt andet kameraer og realtidsdata samt at gribe aktivt ind i samarbejde med andre myndigheder, når der opstår uheld eller andre hændelser på statsvejnettet. Endvidere står centeret for at udsende aktuel og relevant trafikinformation via radio, apps, Twitter, Vejdirektoratets trafikkort og andre kanaler.

Hovedstadens Beredskab er nu vagtcentral for Frederiksborg Brand & Redning

ons, 12/12/2018 - 10:00

Fra årsskiftet hjemtager Frederiksborg Brand & Redning brandslukningen fra Falck, og i den forbindelse er vagtcentralfunktionen tirsdag overgået til Hovedstadens Beredskab. Dermed er det den døgnbemandede vagtcentral i Valby, der fungerer som fælles vagtcentral for de to beredskaber. Tirsdag blev de lokale ABA-alarmer overført.

Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand & Redning besluttede for et år siden at hjemtage det operative beredskab i alle ejerkommuner, således at Frederiksborg Brand & Redning fra årsskiftet skal drive det samlede beredskab.

Efterfølgende har Frederiksborg Brand & Redning besluttet at indgå samarbejde med Hovedstadens Beredskab om en fælles vagtcentral. Overgangen til den nye vagtcentral skete tirsdag, hvor ABA-alarmerne blev overført. Anlægsejerne vil i starten af 2019 få tilsendt ny kontrakt til erstatning for deres nuværende kontrakt med Falck.

Ny førstehjælpsuddannelse for erhvervschauffører

tis, 11/12/2018 - 19:00

Dansk Førstehjælpsråd har i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en ny førstehjælpsuddannelse, ”Førstehjælp for erhvervschauffører”. Formålet med uddannelsen er at sikre, at førere af varevogne under 3.500 kg. er klædt på til at yde førstehjælp i forbindelse med de ulykker, som de kan møde i trafikken.

Den nye uddannelse har en varighed på 180 minutter, og den består af basisuddannelsen ”Førstehjælp ved ulykker” samt to særlige tillæg i form af ”Førstehjælp ved særlige knoglebrud” og ”Førstehjælp ved livstruende blødninger”.

Målet med uddannelsen er at deltageren kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med førstehjælpssituationer i og omkring trafik samt i situationer, som kan opstå i forbindelse med transport. Deltageren skal herunder kunne handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer, herunder skabe sikkerhed, vurdere personer, tilkalde hjælp på 1-1-2 eller med andre relevante metoder.

Kompetencemålet er endvidere, at deltageren kan yde førstehjælp ved knoglebrud på ben og nakke/ryg samt livstruende blødninger og kan sikre relevant videre hjælp. Deltageren skal desuden kunne yde psykisk førstehjælp i de første minutter.

Uddannelsesplanen for ”Førstehjælp for erhvervschauffører” er sendt ud til førstehjælpsorganisationerne, og et uddrag kan ses her.

Vellykket beredskabsøvelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

tis, 11/12/2018 - 11:00

Hvor godt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i tilfælde af, at en person med tilknytning til bandemiljøet kommer til Fælles Akutmodtagelsen med skudsår? Svaret er, at beredskabet er ”ganske tilfredsstillende”. Det er konklusionen, efter at sygehuset og Syd- og Sønderjyllands Politi den 27. november 2018 gennemførte en såkaldt procedureøvelse.

Øvelsen fokuserede på arbejdsgangene i tilfælde af en sådan hændelse. Det skete med udgangspunkt i to scenarier, der ville kunne skabe uro på afdelingen: Dels at en såret person med tilknytning til en bandegruppering bliver bragt ind med ambulance efter en skudepisode og skal behandles. Dels at personen selv møder op på hospitalet for at modtage behandling.

Finmasket samarbejde om sikkerheden

Øvelsen viste, at politiet og sygehuset har et finmasket samarbejde om sikkerheden på Fælles Akutmodtagelsen. Der er således procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Og der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset.

Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling på sygehuset.

Øvelsen har givet anledning til mindre præciseringer og opdateringer af interne planer og arbejdsgange. Men alt i alt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus og samarbejdet med Syd- og Sønderjyllands Politi ganske tilfredsstillende, konkluderer Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi.

Beredskaber flager på halv stang for omkommet Falck-redder

mån, 10/12/2018 - 22:00

Mandag eftermiddag omkom en 63-årig Falck-redder, da hans skiltevogn blev påkørt på Vestmotorvejen. Af respekt for den omkomne redder vil en række beredskaber tirsdag flage på halv stang. Det gælder blandt andet Hovedstadens Beredskab, TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen.

Fra en lang række beredskaber og kollegaer bliver der mandag aften kondoleret efter den tragiske ulykke, der tidligere på dagen kostede en 63-årig Falck-redder livet ved Korsør.

Blandt andet Hovedstadens Beredskab, TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen har mandag aften meldt ud, at de tirsdag flager på halv stang for den afdøde kollega. Falck har ikke selv meldt noget ud om ulykken.

Brandvæsener skal betale for vandforbrug ved brandslukning

mån, 10/12/2018 - 19:00

Kommunerne kan ikke forhindre lokale vandværker i at opkræve betaling for det vand, som brandvæsenerne anvender til brandslukning. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort i en konkret sag, hvor Vejen Kommune afviste nye regulativer fra de lokale vandværker under henvisning til, at brandvæsenet ikke havde budgetteret med vandudgifter – og at vandmålere i øvrigt ville begrænse vandtrykket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har tidligere på året behandlet en konkret sag, hvor 26 lokale vandværker havde klaget over en afgørelse fra Vejen Kommune.

Vandværkerne havde indført en ny bestemmelse i deres regulativer, hvorved kommunen blev forpligtet til at oplyse vandforbruget fra brandhaner ved indsats. Baggrunden var, at dette vandforbrug ikke hidtil var blevet målt, og dermed blev det rent teknisk betragtet som spild – og her skal vandværkerne betale en særlig statsafgift. Men vandværkerne ønskede nu at kunne opkræve betaling for slukningsvandet.

Vandmålere vil give reduceret vandtryk

Vejen Kommune afviste imidlertid at godkende det nye regulativ. Det fremgik af kommunens afgørelse, at det nye regulativ havde været i høring hos det lokale brandvæsen, Trekantbrand, der havde bemærket, at brandvæsenet ikke har mulighed for at måle vandforbruget under brandslukning, da vandmålere vil have den konsekvens, at de begrænser vandtrykket til brandslukning. Derudover ville opkrævning af betaling for vand medføre en meromkostning, som der ikke var budgetmæssig dækning for.

Efterfølgende har vandværkerne præciseret, at de ikke har ønsket, at der monteres vandmålere på brandhanerne, men at forbruget blot skal skønnes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet nåede imidlertid frem til, at Vejen Kommunes afgørelse var ulovlig. Kommunen kunne således ikke afvise at godkende regulativet med en begrundelse om, at det skaber problemer for brandvæsenet.

Vil dele vestsjællandsk regning

Blandt de brandvæsener, som rammes af den nye praksis om, at der kan opkræves betaling for slukningsvand, er Vestsjællands Brandvæsen. Her skal ejerkommunerne derfor tage stilling til, hvordan de potentielle ekstraudgifter skal håndteres.

Brandvæsenet lægger op til en pragmatisk løsning, hvor brandvæsenet selv dækker udgifterne, når brandkøretøjerne efter almindelige indsatser tankes op fra den brandhane, der er nærmest på brandstationen. Her er vurderingen, at brandvæsenet årligt skal betale ca. 25.000 kr. for vandforbruget. Hvis der derimod er tale om storbrande, hvor der tappes større mængder vand fra lokale brandhaner, er det den enkelte kommune, som skal betale regningen.

Falck-redder dræbt ved påkørsel af skiltevogn

mån, 10/12/2018 - 18:00

En 63-årig Falck-redder omkom mandag eftermiddag, da en 19-årig bilist påkørte en skiltevogn fra Falck. Den tragiske ulykke skete på Vestmotorvejen ved Korsør, hvor den 19-åriges varevogn omkring kl. 13.30 påkørte skiltevognen med høj fart. Han ramte desuden Falck-redderen, der stod ved siden af skiltevognen, og redderen blev dræbt på stedet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har rutinemæssigt valgt at sigte den 19-årige for uagtsomt manddrab. Han blev selv kvæstet ved ulykken og bragt til sygehuset i Slagelse, men ifølge politiet er han udenfor livsfare.

De pårørende til den omkomne Falck-redder er underrettet.

Ny nødbehandlerbil i Fjelstrup

sön, 09/12/2018 - 21:00

Fjelstrup Nødbehandlerforening har indsat en ny nødbehandlerbil. Det er en Mercedes-Benz ML 320, der er købt brugt hos Region Hovedstaden. Her har den kørt som akutlægebil, senest på Bornholm. Nødbehandlerbilen bemandes med frivillige nødbehandlere, og ordningen er privatfinansieret. Bilen er således indkøbt med midler, der stammer fra indsamlinger og sponsorater.

Fjelstrup har haft en nødbehandlerbil siden 2011, og bilen indgår i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. Nødbehandlerbilen har base på brandstationen i Fjelstrup.

Foto:  Michael Gaarddal Madsen

Brandfolk i Halsnæs Kommune kan blive del af First Responder-ordning

sön, 09/12/2018 - 11:00

I Hundested har Halsnæs Kommune i dag en aftale med Frederiksborg Brand & Redning om, at der er to nødbehandlere på vagt døgnet rundt. Nødbehandlere kaldes ud til borgere, der er kommet til skade i Halsnæs Kommune, men ikke til sygdom og hjertestop. Nu vil de tre involverede myndigheder imidlertid arbejde for at gøre nødbehandlerne til en del af First Responder-ordningen.

Den særlige ordning i Hundested stammer tilbage fra Frederiksborg Amts tid. Den indebærer, at brandfolkene har fået en særlig nødbehandleruddannelse, som vedligeholdes en gang om året. De to nødbehandlere, der er på vagt, er en del af den ordinære vagtstyrke i Hundested, så ved brand har disse opgaver førsteprioritet.

Nødbehandlerordningen omfatter dog kun de opgaver, der er omfattet af beredskabsloven, og dermed bliver nødbehandlerne ikke kaldt ud til medicinsk sygdom og hjertestop.

Beredskaber betaler selv for udrykninger

Nu vil Halsnæs Kommune, Frederiksborg Brand & Redning og Region Hovedstadens Akutberedskab imidlertid arbejde videre med en løsning, hvor nødbehandlerne bliver en del af Region Hovedstadens First Responder-ordning. Her sender Region Hovedstadens AMK-vagtcentral en automatisk forespørgsel til de deltagende beredskaber via den fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab, når der er indløbet melding om hjertestop.

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og brug af hjertestarter). Region Hovedstaden har betalt for den tekniske løsning på vagtcentralen, men betaler ikke de deltagende beredskaber for de enkelte udrykninger.

Ordningen dækker i dag 800.000 indbyggere i følgende kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, København (Hovedstadens Beredskab), Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk (Beredskab Øst) og Tårnby (Tårnby Brandvæsen). Og altså formentlig også snart en del af Halsnæs Kommune.

Fire ud af fem danskere har været på førstehjælpskursus

lör, 08/12/2018 - 10:00

Danskerne er en nation af førstehjælpere. Fire ud af fem danskere over 18 år har modtaget undervisning eller instruktion i hjertelungeredning, og for 24 pct. er det sket indenfor de seneste to år. Knap halvdelen af danskerne er desuden blevet instrueret i at bruge en hjertestarter. Det viser en helt ny undersøgelse fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Rigtig mange danskere har forberedt sig på at træde til ved hjertestop. Helt nye tal viser, at fire ud af fem har lært om livreddende førstehjælp på arbejdspladsen, gennem deres fritidsaktivitet, på et kursus hos en førstehjælpsudbyder eller via deres uddannelse.

”Det er utrolig glædeligt, at langt de fleste voksne danskere har lært livreddende førstehjælp og at bruge en hjertestarter. Det afspejler den positive udvikling, vi ser i andelen af danskere, der træder til ved hjertestop, som er tredoblet gennem de seneste 15 år. Danskerne vil gerne gøre en forskel, og de vil være klædt på til det”, siger Carolina Malta Hansen, ph.d., læge og forsker i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Næsten alle hjerteløbere har fået førstehjælpsundervisning

Den nye undersøgelse blev offentliggjort på Genoplivningskonferencen på Rigshospitalet, som Dansk Råd for Genoplivning står bag. Undersøgelsen peger i samme retning som en anden aktuel undersøgelse, som Region Hovedstadens Akutberedskab står bag, blandt 8.000 hjerteløbere, der er tilmeldt TrygFonden Hjerteløber i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

”Her viser de foreløbige resultater, at over 99 pct. af hjerteløberne har modtaget undervisning i hjertelungeredning, og 90 pct. har fået instruktion i at bruge en hjertestarter. For over halvdelens vedkommende er det sket indenfor det seneste år, så det er altså folk, som er opdateret på genoplivningskompetencerne, der er med i det frivillige hjerteløberkorps”, siger Carolina Malta Hansen.

Mange lærer førstehjælp på arbejdspladsen

I undersøgelsen svarer 45 pct., at de har lært hjertelungeredning på arbejdspladsen, mens 51 pct. har lært at bruge en hjertestarter på arbejdspladsen. Ifølge Dansk Råd for Genoplivning viser det, at virksomheder og organisationer tager et ansvar for både deres medarbejdere og for lokalområdet, som i mange tilfælde kan gøre brug af hjertestarterne, hvis det skulle blive nødvendigt.

”Danskerne har for alvor taget førstehjælpskulturen til sig, og det gør arbejdspladserne også i stigende grad. Rigtig mange virksomheder har i de senere år investeret i en hjertestarter, og mange har fokus på at uddanne deres medarbejdere i at bruge den. På den måde får vi uddannet endnu flere i at træde til ved hjertestop, og forhåbentligt betyder det, at vi i fremtiden vil se endnu flere overleve et hjertestop”, siger Jens Flensted Lassen, der er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet. Han fortsætter:

”Vi er naturligvis meget glade for, at danskerne prioriterer at lære at redde liv ved hjertestop, og at der generelt i samfundet er kommet et øget fokus på, at lægfolk kan gøre en vigtig forskel for chancen for at overleve et hjertestop. Det vigtigste budskab er, at man skal gøre noget, og at man ikke kan gøre noget forkert. Det har efterhånden bidt sig fast blandt danskerne”.

Obligatorisk kursus gør en forskel

Undersøgelsen viser også, at det obligatoriske kursus i livreddende førstehjælp ved erhvervelse af kørekort, som blev indført i 2006, har en betydning. 40 pct. af de unge i alderen 18-29 år har lært livreddende førstehjælp, imens de tog kørekort. For TrygFonden, som arbejder for at få flere danskere til at træde til, er sådanne tiltag den rigtige vej at gå.

”Kurset i forbindelse med erhvervelse af kørekort betyder på sigt, at langt størstedelen af befolkningen mindst én gang i deres liv modtager undervisning i livreddende førstehjælp. Det samme gælder for den obligatoriske førstehjælpsundervisning i folkeskolen, som også blev indført i 2006, og hvor effekten endnu ikke er slået igennem. Det bliver derfor spændende at se om 10-15 år, hvordan det ser ud med andelen af danskere, der er blevet introduceret til at redde liv”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

RøgalarmPatruljen har besøgt 1.800 hjem

fre, 07/12/2018 - 19:00

Omkring 300.000 danskere har haft brand i eget hjem inden for de seneste fem år, og alene i 2017 omkom 61 personer som følge af en brand. En røgalarm kan ikke forhindre en brand, men den kan være forskellen på liv og død. Derfor tager RøgalarmPatruljen på besøg i private hjem for at tjekke røgalarmer, og i år er det blevet til 1.800 besøg.

85 pct. af alle alvorlige brande, der kræver et eller flere menneskeliv, sker i boliger uden en virksom røgalarm. Ældre og sårbare borgere, der ryger og bor alene, er blandt de mest udsatte. Derfor har BrandBevægelsen og TrygFonden taget initiativ til RøgalarmPatruljen, hvor unge spejdere sammen med brandfolk tjekker røgalarmer i udvalgte boligområder rundt om i hele landet.

I år har patruljen besøgt over 1.800 hjem i henholdsvis Rønne, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Greve, Slagelse, Nyborg, Gråsten, Fredericia og Herning. Sammenlagt opsatte de mere end 800 nye røgalarmer og udskiftede cirka 150 batterier i eksisterende røgalarmer.

Spejdere ydede stor indsats

RøgalarmPatruljen afvikles hvert år i en weekend i november, og op til ti kommuner får mulighed for at deltage. RøgalarmPatruljen går fra dør til dør i et eller flere boligområder, hvor der bor mange ældre, eller hvor det antages, at mange boliger mangler røgalarmer.

Forud for kampagnedagen er spejderne til træningsmøde med det lokale beredskab for at blive oplært i brandsikkerhed og røgalarmer. Her øver de også forskellige scenarier, patruljerne kan komme ud i, for spejderne er i front, når RøgalarmPatruljen besøger borgerne, og de skal være klar til at tale med alle og håndtere både afvisende beboere og invitationer til kaffe og småkager. Og træningsmøderne får stor ros.

”Når borgerne åbner hoveddøren, bliver de mødt af et par friske spejdere i uniform, der tilbyder at tjekke deres røgalarm eller sætte en ny røgalarm op, hvis der ikke allerede er en i boligen. Spejderne følges med en erfaren brandmand fra det lokale beredskab, og patruljen får utroligt mange smil og rosende ord med på vejen. Det er fuldt fortjent, for de yder virkelig en god indsats, og de gør en vigtig forskel for brandsikkerheden i de hjem, de besøger”, siger Peter Hofman-Bang, der er overingeniør i BrandBevægelsen og projektleder for RøgalarmPatruljen

”I vores evalueringer fra beredskaberne får spejderne stor ros for at være engagerede og gode til at lytte og lære. Men der skal absolut også lyde ros den anden vej. De ansvarlige i beredskaberne er fantastiske til at give de unge mennesker en god, sjov og lærerig oplevelse, hvor de ikke bare lærer om røgalarmer og brandsikkerhed, men også får udviklet deres færdigheder i at møde og tale med fremmede mennesker”, fortæller Peter Hofman-Bang.

Har givet medieopmærksomhed

En del af formålet med RøgalarmPatruljen er også at fortælle om kampagnen i medierne og udbrede budskabet om, hvor vigtigt det er at have virksomme røgalarmer i sit hjem. I år lykkedes det i stor stil at skabe interesse for kampagnen i både radio, tv og aviser. Lokale projektledere i beredskaberne blev interviewet, og flere steder fik RøgalarmPatruljen følgeskab af medier, der ville opleve dem i aktion.

Alle spejdergrupper har efterfølgende meldt, at de havde en fantastisk og spændende dag sammen med de ”meget kompetente, rare og seje brandfolk”. Også de ansvarlige i beredskaberne havde en god oplevelse:

”Vi synes, at RøgalarmPatruljen er et rigtig godt koncept. Her kommer vi konkret ud i folks hjem og sætter en røgalarm op. Dem, vi besøger, bliver virkelig glade, og vi får mange positive ord med på vejen. Det var en stor fornøjelse at være med i RøgalarmPatruljen i år, og vi følte alle, at vi gjorde en forskel. Så vi regner bestemt med at være med igen en anden gang”, siger Christina Fischer, der er fagkoordinator for brandteknik i Trekantområdets Brandvæsen og lokal projektleder for RøgalarmPatruljen.

Håber at samarbejdet fortsætter

Også hos initiativtagerne til RøgalarmPatruljen var der stor glæde og tilfredshed med årets indsats, hvilket i høj grad er de lokale beredskabers fortjeneste.

”Vi arbejder for, at færre skal dø eller komme alvorligt til skade ved brand. Derfor er vi utroligt glade for det store engagement, vi møder hos både beredskaber og spejdere. Med deres deltagelse i RøgalarmPatruljen er de med til at gøre en vigtig forskel og potentielt redde liv. At de samtidig selv har en god oplevelse undervejs, bidrager blot yderligere til successen. Vi håber, at vi kan fortsætte samarbejdet om RøgalarmPatruljen fremover – det vil uden tvivl styrke brandsikkerheden i danske hjem og forhåbentligt kunne mindske antallet af alvorlige brande”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden.

Fire sigtet for brandstiftelse rettet mod politistation

fre, 07/12/2018 - 10:30

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet fire mænd i alderen 19-28 år for i august at have hældt benzin ind gennem hegnet til Haderslev politistation og antændt væsken, hvorved der skete skader på to parkerede biler i gården samt en tom container. Motivet til brandstiftelsen var angiveligt, at gerningsmændene havde set sig sure på politiet efter en anholdelse.

Den 19-årige erkender forholdet, der fandt sted den 3. august 2018, mens de tre øvrige nægter sig skyldige.

De samme personer er også sigtet for at have begået groft hærværk mod en autoforhandler på Gl. Christiansfeldvej i Haderslev kort før brandstiftelsen. Her blev i alt fem butiksruder knust med stenkast, ligesom en personbil fik knust bagruden. Dette hærværk menes at have været en afledningsmanøvre forud for brandstiftelsen for at lokke politiet væk fra politistationen.

Den 28-årige erkender hærværket, mens de tre øvrige nægter sig skyldige.

Også tidligere hærværk mod politistationen

To af mændene på henholdsvis 19 og 27 år er desuden sigtet for hærværk mod politistationen den 2. august 2018, hvor der blev kastet sten mod en rude på stationen. Begge erkender dette forhold.

Endelig er de alle fire sigtet for i forening at have antændt en plasticdunk med benzin på Kestrupvej den 3. august 2018. Den 19-årige og den 25-årige erkender dette forhold, mens de øvrige nægter sig skyldige.

Motivet til brandstiftelsen og hærværket mod politistationen var angiveligt, at gerningsmændene havde set sig sure på politiet. Den 27-årige og den 19-årige blev således den 2. august 2018 standset i en bil, hvor den 27-årige, som var fører af bilen, efterfølgende blev anholdt for flere lovovertrædelser. Det var tilsyneladende denne hændelse, som gerningsmændene ville hævne.

Fuld akkreditering af akutberedskabet i Region Sjælland

tors, 06/12/2018 - 19:00

Akkrediteringsnævnet har godkendt en fuld akkreditering af akutberedskabet i Region Sjælland. Akutberedskabets organisationer – Falck og Præhospitalt Center – blev undersøgt i uge 46 af et surveyteam fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Der blev i alt kontrolleret 40 standarder og 150 indikatorer, som alle var opfyldt.

Akkrediteringen tager afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel for det præhospitale område. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et kvalitetsudviklingssystem, som skal fremme patientforløb på tværs af sektorer, øge den patientoplevede kvalitet og synliggøre kvalitetsarbejdet i organisationen.

Surveyteamet vurderer blandt andet, at akutberedskabet er en professionelt ledet organisation med høj faglig standard, som arbejder systematisk med kvalitet, risikostyring og patientsikkerhed. Der er klare fokuserede mål og strategier.

Også medarbejderne får flotte ord med på vejen: De er fagligt kompetente, engagerede og udviser ro, omsorg og professionalisme i mødet med patienten, lyder det fra surveyteamet, som også noterer sig, at der er et godt samarbejde mellem Præhospitalt Center og Falck.

Glad for kvalitetsstempel

”Det er dejligt at få sådan et kvalitetsstempel. Vores medarbejdere er tit de allerførste, borgerne møder, når de er kommet til skade eller er blevet ramt af pludselig sygdom. Derfor er det helt afgørende, at vi er på pletten med en hurtig indsats, som borgerne er trygge ved, og vi gør vores bedste hver eneste dag”, siger præhospital direktør Benny Jørgensen, Region Sjælland.

Godkendelsen gælder for en tre-årig periode, og det er anden gang i træk, at akutberedskabet får topkarakter af Akkrediteringsnævnet. Forklaringen er god holdånd og målrettet arbejde med kvaliteten i Præhospitalt Center, vurderer Benny Jørgensen:

”For os er det kvalitet, når borgerne føler sig trygge og godt behandlet. Derfor gør vi også meget ud af at få tilbagemeldinger fra borgerne, for vi kan jo altid gøre det lidt bedre”, siger han.

Østjyske hverdagshelte fik tak af Østjyllands Politi

tors, 06/12/2018 - 19:00

Tirsdag modtog 11 af hverdagens helte i Østjylland en stor tak for deres heltemodige gerninger. De har alle hjulpet borgere i nød og modtog derfor takkebreve og dusører på hovedpolitistationen i Aarhus. Dusørerne på et mindre kontantbeløb blev overrakt af chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen og stabschef Frits Kjeldsen.

”Vi vil gerne anerkende borgernes ekstraordinære indsats, og det mod de udviste i nogle meget svære situationer. Derfor håber jeg, at dusørerne kan være et ekstra klap på deres skuldre og en inspiration til andre, der pludseligt står i lignende situationer”, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Der blev givet dusør til:

Benny Ditlev Weibel, 59 år, Michael Rothe Ravnsø Lind, 51 år, og Birgitte Kongskov, 67 år, Aarhus

Benny Ditlev Weibel, Michael Rothe Ravnsø Lind og Birgitte Kongskov reddede en kvinde fra at drukne på en rotur den 23. april i år. De tre er i den samme roklub og var på rotur på havet ud for Risskov Roklub. Her opdagede de noget i vandet, der lignede en sæl. De undrede sig over, hvad det var og besluttede sig for at vende om og ro derhen. Da de kom tættere på, så de, at det ikke var en sæl, men derimod en kvinde, der var ved at drukne. De forsøgte at bjerge hende i sikkerhed i den smalle robåd, og efter 20 minutters anstrengelser lykkedes det. Herefter roede de kvinden i land, hvor politi og ambulance stod klar til at tage over, og køre kvinden på skadestuen.

Mads Lindberg Ladekarl, 18 år, Hobro, Peter Vallentin, 40 år, Aarhus, Aske Bjerkø, 19 år, Aarhus, John Hansen Bæk, 61 år, Aarhus og Martin Møller Elleby

Mads Lindberg Ladekarl, Peter Vallentin, Aske Bjerkø , John Hansen Bæk og Martin Møller Elleby reddede en mand fra at drukne på en sommerdag den 14. juni i år. De fem var på stranden ved Den Permanente i Aarhus og opdagede en druknet mand i vandet. De fik ham hevet op ad vandet og ind på stranden. Her gav de manden førstehjælp, indtil ambulancen ankom. Herfra udførte ambulanceredderne den hjertelungeredning, som de fire mænd havde påbegyndt på stranden. Ambulanceredderne fik igen gang i mandens hjerte, og manden blev lagt i koma. Han døde desværre efterfølgende, men de fem ydede en beundringsværdig indsats.

Line Løkkegaard Rahmeier, 21 år, Isabella Werner, 22 år, Aarhus

Line Løkkegaard Rahmeier og Isabella Werner forhindrede en mand i at begå røveri i Lokal Brugsen i Aarhus N den 21. maj i år. Line Løkkegaard Rahmeier var på arbejde som kasseekspedient i Lokal Brugsen, da en mand forsøgte at købe cigaretter. Mandens Dankort blev afvist to gange, og derfor trak manden en genstand gemt i avispapir op ad lommen. Manden råbte, at det var en pistol og forlangte, at Line Løkkegaard Rahmeier åbnede kassen. Det nægtede hun, og det fik manden til at kravle over kassen, for selv at forsøge at åbne kassen. Her kom Isabella Werner sin kollega til undsætning, og fjernede mandens hænder fra kassen. Herefter smed to mandlige kunder manden ud af butikken, hvor politiet kort efter fangede ham. Manden er tiltalt for forsøg på røveri.

Line Frederikke Sørensen, 27 år, Odder

Line Frederikke Sørensen ydede førstehjælp til en 10-årig påkørt dreng. Drengen løb ud foran en bil og blev påkørt. Line Frederikke Sørensen, der er sygeplejerske, så ulykken og ydede førstehjælp, indtil ambulancen kom til stedet og overtog redningsarbejdet. Drengen afgik ved døden samme dag, men Line Frederikke Sørensen ydede en heltemodig indsats.

Derudover fik tre mænd fra Aarhus tilsendt et takkebrev og en dusør for den 6. marts at have reddet en pige op af åen i Aarhus C. De havde desværre ikke mulighed for at deltage ved overrækkelsen.

Beredskabsdirektør fritages for tjeneste

ons, 05/12/2018 - 16:00

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen har onsdag valgt at fritage beredskabsdirektør Lars Hviid for tjeneste, efter resultaterne af en arbejdspladsvurdering har afsløret store problemer med arbejdsmiljøet i organisationen. Bestyrelsen har diskuteret sagen på et møde, og der var enighed om, bestyrelsen har behov for at afdække en række forhold, og i den periode fritages Lars Hviid for tjeneste.

Rådmand Bünyamin Simsek, som er formand for bestyrelsen i Østjyllands Brandvæsen, havde forinden haft ”åben dør” for ansatte, der ville fortælle om forholdene. Det benyttede flere sig af, og på den baggrund orienterede rådmanden bestyrelsen.

”Det er altid beklageligt, når det kommer så vidt, men der er ingen vej udenom, at han fritages for tjeneste, så vi kan komme til bunds i tingene,” siger Bünyamin Simsek. Han gør opmærksom på, at det er kommet som en overraskelse, at problemerne har været så omfattende. På et bestyrelsesmøde i september gav ØB’s tre medarbejderrepræsentanter deres opbakning til direktøren.

Vil klarlægge årsag til dårligt arbejdsmiljø

“Det er direktøren, der må tage konsekvensen af forholdene, men vi skal naturligvis i den kommende tid have klarlagt, hvordan arbejdsmiljøet kan være så dårligt, uden at vi i bestyrelsen får kendskab til det,” siger Bünyamin Simsek.

Bestyrelsen sætter nu gang i en undersøgelse af forholdene i Østjyllands Brandvæsen. Når undersøgelsen er færdig, vil der blive truffet en endelig afgørelse for den fremtidige drift i brandvæsenet.

Bestyrelsesformanden vil i mellemtiden hurtigst muligt udpege rette personer til henholdsvis at varetage ledelsesansvaret.

SINE klarede Ragnarok på Vestegnen

tis, 04/12/2018 - 19:00

Der var blå blink og spænding i luften, da mere end 600 beredskabsaktører en tåget aften i november deltog i den stort anlagte terrorøvelse, Ragnarok, som fandt sted ved indkøbscenteret City2 i Høje Tåstrup på Københavns Vestegn. Øvelsen testede også SINE-netværket, hvor der blev registreret kommunikation på mere end 170 talegrupper samtidigt.

Under øvelsen fik politi, brandvæsen, sundhedsberedskab mv. mulighed for at træne deres samarbejde og kommunikation på radionettet SINE i en øvelsessituation, der bl.a. omfattede gidseltagning, brandslukning, redning af skud-kvæstede personer og eksplosioner.

Beredskaberne i Københavns Vestegns Politikreds var forud for øvelsen blevet briefet om øvelsen og havde haft mulighed for at gøre sig overvejelser om deres roller og opgaver i en terrorsituation. I den forbindelse blev beredskaberne undervist i forståelsen af netskitser over kommunikationen på SINE, oplyser Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB).

Indsatsledere og vagtcentraler under pres

”Vi vælger at forberede vores folk for at give dem så meget viden og læring med i bagagen som muligt. Forberedelsen er sket på tværs af beredskabsmyndighederne, og vi oplever, at det giver tryghed og styrke i det kaos, som et terrorlignende hændelse efterlader os i”, fortæller vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen, der er leder at patruljetjenesten hos Københavns Vestegns Politi og planlægger af Ragnarok-øvelsen.

Et scenarie med mange døde, sårede og anholdte giver travlhed hos beredskaberne, hvor særligt indsatsledelsen og vagtcentralerne er under stort pres i deres arbejde med at koordinere de mange taktiske enheder og uddelegere opgaver over SINE-radioen.

”Vores kommunikation på SINE fungerede efter planen, og det er meget tilfredsstillende at erfare, at de procedurer, som vi underviser vores folk i, rent faktisk står deres prøve under en så stor hændelse som Ragnarok”, siger Kim Erik Hansen.

Uddannelse er afgørende

Ragnarok-øvelsen blev skudt i gang via en 112-melding kort efter kl. 20, og først et godt stykke efter midnat sluttede øvelsen. CFB har foretaget målinger af radionettet, der bl.a. viser, at der under Ragnarok-øvelsen blev registreret kommunikation på mere end 170 talegrupper (kanaler i SINE) samtidigt.

”Målingerne vidner om ekstrem travlhed hos beredskaberne, hvor vi i en meget presset situation fik afprøvet procedurerne for kommunikationen i SINE-radioerne. Vi er blevet bekræftet i, at SINE er et effektivt værktøj til beredskabskommunikation, og samtidig er vi blevet mindet om, at viden om og uddannelse i brugen af SINE-radioerne er afgørende for, hvordan vi håndterer store hændelser”, siger Kim Erik Hansen.

Bornholm forlænger brandslukningsaftaler med Falck

mån, 03/12/2018 - 19:00

Bornholms Regionskommune har besluttet at forlænge kommunens brandslukningsaftaler med Falck i to år. Aftalerne omfatter brandslukning i Rønne- og Nexø-områderne, og de stod til at udløbe i foråret 2019. Men nu forlænges begge aftaler altså med to år. Der er ikke nogen afklaring om fremtiden for kommunens aftale med Beredskabsstyrelsen i Allinge, der udløber om fem måneder.

Brandslukningen på Bornholm er inddelt i tre distrikter, og i Nexø-distriktet indgik Bornholms Regionskommune i 2011 en seks-årig brandslukningsaftale med Falck. Den aftale er efterfølgende blevet forlænget med to år, og kommunen har nu besluttet at gøre brug af en option på yderligere to års forlængelse. Dermed løber aftalen til april 2021.

I Rønne-distriktet overtog Falck brandslukningen i 2014, og her gør kommunen nu også brug af en option på to års forlængelse, således at også denne aftale løber til april 2021. Aftalen omfatter også den samlede vagtcentralbetjening for brandslukningen på Bornholm.

Ingen afklaring om Nordbornholm

Tilbage står så aftalen om brandslukning i det tredje distrikt, Allinge-distriktet. Her overtog Beredskabsstyrelsen i Allinge brandslukningen i 2014, og denne aftale – der også omfatter varetagelse af højderedningsberedskabet for hele kommunen – udløber den 30. april 2019.

Siden da er udbudsreglerne imidlertid ændret, og ifølge regionskommunen fører det til, at aftalen – der i sin tid blev indgået uden udbud – ikke umiddelbart kan forlænges. Men selv om der kun er fem måneder til aftalens udløb, er der endnu ikke nogen afklaring af, hvad grundlaget for en eventuel ny aftale skal være.

Slog ambulanceredder i ansigtet

mån, 03/12/2018 - 12:30

Kl. 00.39 natten til mandag fik politiet en anmeldelse fra personalet på en ambulance, som kort forinden var blevet sendt til en syg og hjælpeløs person, der lå stille på trappen i en opgang i Gørlev ved Kalundborg. Da ambulanceredderen henvendte sig til den sovende mand, slog manden ud efter redderen, der blev ramt 2-3 gange i ansigtet.

Manden, der formentlig var påvirket af alkohol eller narkotika, var opfarende og urolig, og han ville angribe ambulancepersonalet igen, så de måtte fastholde ham, indtil politiet kom frem. Da politiet ankom, var han faldet til ro.

Manden viste sig at være en 24-årig aarhusianer, der blev sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste. Han blev under politibevogtning kørt til Slagelse Sygehus til fornøden behandling.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden kan vente at høre mere fra politiet, når han er frisk nok til at blive afhørt.

Lukning af flygtningecentre giver stort indtægtsfald hos brandvæsen

sön, 02/12/2018 - 19:00

Det store fald i antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, kan nu mærkes på pengepungen hos Vestsjællands Brandvæsen. Flygtningecentrene i brandvæsenets område er nemlig blevet lukket, men da de hidtil har været storleverandører af blinde alarmer, mangler der nu gebyrindtægter på 600.000 kr. i brandvæsenets kasse. I det hele taget er brandvæsenets økonomi forværret med 3 mio. kr. på få måneder.

Da det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen opgjorde økonomien ved udgangen af juni 2018 tydede tallene på et underskud på 3,3 mio. kr. i 2018. Men på få måneder er økonomien blevet yderligere forværret, og nu tegner underskuddet til at blive på 6,4 mio. kr.

En del af forklaringen er, at brandvæsenet får færre indtægter fra udrykning til blinde alarmer. Her sendes der en faktura til ejeren af det brandalarmeringsanlæg, som har udløst alarmen, og især de lokale flygtningecentre har modtaget mange regninger. Men faldet i antallet af flygtninge har medført, at alle flygtningecentre i Vestsjællands Brandvæsens område er nedlagt, og det er ifølge brandvæsenet den primære forklaring på, at der i år mangler gebyrindtægter på 600.000 kr.

Færre indtægter fra kurser og hjemmeplejen

Samtidig er brandvæsenet ramt af, at antallet af brandvagter i Kalundborg er faldet væsentligt, hvilket ventes at give et indtægtstab på 1 mio. kr. i år. Men også salget af kurser falder, ligesom brandvæsenet sjældnere tilkaldes til at hjælpe hjemmeplejen med tunge løft af borgere i Lejre, Sorø og Odsherred. Samlet er det nu forventningen, at brandvæsenets indtægter i år bliver 2,1 mio. kr. lavere end i 2017.

På udgiftssiden er det den tørre sommer med mange naturbrande, som giver økonomiske udfordringer for Vestsjællands Brandvæsen. Den ekstra lønudgift på de kommunalt drevne brandstationer ventes således at blive på ca. 650.000 kr. Desuden har der været en ekstraudgift på 400.000 kr. til en konsulentanalyse af det særlige beredskab i Kalundborg.

I første omgang resulterer den forværrede økonomi ikke i en sparerunde, men brandvæsenet overvejer at lave en handleplan for håndtering af merudgifter og faldende indtægter. Det ventede underskud på 6,4 mio. kr. belaster desuden brandvæsenets likviditet, så der ventes behov for et ekstraordinært lån hos Kalundborg Kommune – der er administrationskommune for Vestsjællands Brandvæsen – på 2,5 mio. kr., som dog ventes tilbagebetalt i begyndelsen af 2019.

Arbejdstilsynet giver påbud til brandvæsen

lör, 01/12/2018 - 14:00

Arbejdet på Østjyllands Brandvæsens vagtcentral er ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som nu har givet brandvæsenet et påbud om sikre, at de ansattes sundhed ikke forringes. De ansatte beskriver, at de på næsten hver vagt får skældud af vrede borgere og bliver følelsesmæssigt ramt.

Vagtcentralen i Aarhus modtager hver dag ca. 400-500 opkald, som udover brandudrykninger blandt andet omfatter henvendelser om problemer med parkeringsautomater, driften af ABA-alarmer, elevatorservice, nødkald fra ældre samt opkald fra børn og unge med sociale problemer.

Arbejdstilsynet var i oktober på tilsynsbesøg hos Østjyllands Brandvæsen, og det har nu udløst et påbud vedrørende vagtcentralen. Her påbydes brandvæsenet ”at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed”. Tilsynet skriver videre, at brandvæsenet ”skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt”. Påbuddet skal være efterkommet senest den 1. maj 2019.

Ikke fuldt forsvarligt

Arbejdstilsynet skriver, at tilsynet vurderer, at arbejdet på vagtcentralen ikke i dag er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt at den sundhedsmæssige risiko ved arbejdet ikke er forebygget tilstrækkeligt.

De ansatte på vagtcentralen beskriver, hvordan de modtager opkald fra mennesker, der befinder sig i en presset situation, og at de ofte udsættes for skældud og vredesudbrud over ting, som vagtcentralens medarbejdere ikke har indflydelse på. De får også f.eks. opkald fra børn, der er skræmte og kede af det.

Som eksempler på episoder, hvor de ansatte er blevet følelsesmæssigt ramt, nævnes:

  • En pige på 10-11 år ringer ind til B/U-telefonen, og græder og er bange, fordi hendes mor drikker og har venner på besøg. Vagtcentralens opgave er at tage imod navn og cpr-nummer og sende henvendelsen videre. Medarbejderen er alene på nattevagt, og er meget påvirket at situationen bagefter.
  • En pårørende ringer ind for at oplyse hendes mor er død, den pårørende er stærkt påvirket og begynder at græde. De pårørende ringer ofte meget kort tid efter dødsfald for at afbestille hjemmehjælp mv. Det oplyses at, ugen før samtalen har en medarbejder haft tre dødsfald på samme vagt.
  • Der modtages et nødkald. Borgeren, der har trykket på nødkald, har haft afføring i bukserne og har brug for hjælp fra hjemmeplejen. Opkaldet videregives til hjemmeplejen. 30 minutter senere ringer personen igen, og skælder ud og græder, fordi der ikke er kommet hjælp.
  • En dreng på 15 år ringer ind fordi, ham og hans bror er alene i lejligheden efter et skænderi med faderen, hvilket resulterede i faderen gik med en bemærkning om han vil komme tilbage med en kniv. “

Brandvæsenets ledelse har desuden fortalt Arbejdstilsynet, at mange borgere ringer ind, f.eks. med parkeringsproblemer, uden at vide, at det er brandvæsnet, de får fat i. Det kan opleves som utilfredsstillende. Tonen kan endvidere blive “rustik”, når folk ringer ind og klager over parkering, og det er dagligt, at der ringer sure p-kunder. Ledelsen har herudover kendskab til konflikter mellem plejere i hjemmehjælpen og vagtpersonalet. Endelig er børnetelefonen blevet mere barsk de seneste par år, og det er alvorlige problemer, børnene ringer om.

Stor personaleudskiftning

Overfor Arbejdstilsynet har de ansatte fortalt, at de i høj grad mangler et sted at læsse deres mange oplevelser af. De har gode kollegaer, men der er ofte ikke tid til at få snakket om de svære ting, hvilket medfører, at det hober sig op.

”Efter en nattevagt kan der gå op til seks dage, før man møder på arbejde igen. Så kan man gå med mange uforløste oplevelser. Det er desuden svært, fordi man er alene på nattevagt, og ikke har en kollega at læsse af på. Der er 15 minutters overlap mellem vagterne. Pga. travlhed er det ofte ikke muligt at få snakket om evt. oplevelser”, har de ansatte oplyst.

Om konsekvenserne fortæller de ansatte, at ”man kan være så fyldt op, at et dårligt opkald fra tidligere smitter af på den næste, der er i røret. Man kan være så fyldt op, at man bliver kort for hovedet. Man oplever at blive mere kynisk i forhold til personer, der ringer meget ind, man oplever, at man får en skrappere tone overfor disse personer”.

Arbejdstilsynet konstaterer, at vagtcentralen er normeret til 10 ansatte, men at der de seneste år har været stor udskiftning, så der nu kun er tre ansatte med mere end to års erfaring.

Sidor