Innehållssamlare

Den 43-årige Henning Voss er udnævnt til ny direktør for Præhospitalet i Region Midtjylland. Han er uddannet cand.scient.pol. med en senere master i offentlig ledelse, far til fire og fra Horsens. Som direktør får Henning Voss sammen med Præhospitalets lægefaglige direktør det overordnede ansvar for ledelse og udvikling af Præhospitalet.

Henning Voss har kommer fra et job som afdelingschef for Klinisk IT på Odense Universitetshospital, hvor han er leder for 150 chefer og medarbejdere.

” Præhospitalets blå blink er for mange af os lig med tryghed i en kaotisk situation, og man kan dårligt overvurdere betydningen af, at borgene stoler på, at hjælpen kommer, når der er allermest brug for den- Det er en stor og vigtig opgave vi lægger i hænderne af Henning Voss, men jeg er sikker på, at han er den rette”, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen om udnævnelsen.

Den betydning er Henning Voss meget opmærksom på:

”Præhospitalet er til for patienterne, og jeg glæder mig meget til, sammen med hospitalets ledere og medarbejdere, at sikre, at behandling i alle sammenhænge foregår på et højt fagligt niveau, er til at stole på og foregår på patientens præmisser”, siger Henning Voss.

Får ansvaret for omkring 1.000 medarbejdere

Henning Voss’ nye arbejdsplads beskæftiger 130 fastansatte, ca. 200 konsulentansatte speciallæger og mellem 600 og 700 medarbejdere ansat hos ambulanceentreprenørerne. Præhospitalets ledelse refererer til Region Midtjyllands direktion og indgår i regionens koncernledelse.

Privat bor Henning Voss sammen med sin kone og fire børn i Horsens. Fritiden bliver brugt på læsning om bl.a. dansk politik og vælgeradfærd, madoplevelser og rejser.

Henning Voss afløser Thomas Balle Kristensen, som siden efteråret har været direktør for Hospitalsenhed Midt. De to har tidligere haft Regionshospitalet Horsens som fælles arbejdsplads.

Nej, det ska inte ta drygt två veckor att få ut sina journalhandlingar. Det är inte förenligt med skyndsamhetskravet i tryckfrihetsförordningen, skriver JO i ett beslut.

Bara 57 procent av de äldre i särskilt boende är nöjda med både maten och måltidsmiljön. Det visar siffror för 2018 från Socialstyrelsen. Det är en försämring jämfört med året innan.

Patienter har inte fått läkemedel, de har fått fel dos eller på fel tid. Själv verkar sjuksköterskan sakna insikt om allvaret. Men nu sätter Ivo ner foten och vill ge henne en treårig prövotid på grund av oskicklighet.

Ingen deltidsbrandman i beredskap ska behöva gå ner i lön jämfört med sitt ordinarie arbete. Det är ett av kraven från Kommunal när förhandlingarna om ett nytt så kallat Rib-avtal nu inleds med arbetsgivarna i SKL och Sobona. Kommunal överlämnade idag sina krav till arbetsgivarna i SKL och Sobona inför förhandlingarna om ett nytt avtal för räddningstjänst i beredskap, det så kallade Rib-avtalet. Kommunal konstaterar att kommunerna ofta är den största arbetsgivaren på många orter – och att kommunerna därför måste underlätta för sina anställda att ta uppdrag som räddningstjänstpersonal i

Sju av tio papperslösa lider av depression, lika många av ångest och sex av tio av posttraumatiskt stresssyndrom. Det visar den största studien på papperslösa migranter som gjorts i Sverige.

När kvinnan kom till förlossningen hade hon redan fyra dagar tidigare noterat att fosterrörelserna successivt hade börjat avta. Trots det beslutades att ett planerat ultraljud skulle skjutas upp till nästa dag. Under tiden hann barnet avlida.

Økonomien i det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen er hårdt presset. Efter adskillige års underskud vil brandvæsenets samlede egenkapital være tabt ved udgangen af i år, og samtidig vil brandvæsenet simpelthen mangle penge i kassen, så man i år vil være tvunget til at låne 3-4 mio. kr. af ejerkommunerne. Eneste løsning er stationslukninger eller prisstigninger.

Vestsjællands Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for Odsherred, Holbæk, Lejre, Sorø og Kalundborg kommuner.

I 2018 fik Vestsjællands Brandvæsen et underskud på 6,1 mio. kr., og i år tegner underskuddet til at blive på 2,5 mio. kr. Det er en kritisk udvikling, for dermed vil brandvæsenet ved udgangen have tabt hele sin egenkapital – det vil sige, at passiverne så vil være større end aktiverne.

Vil mangle penge til lønninger

En af konsekvenserne af flere års underskud er, at brandvæsenet i slutningen af 2019 løber tør for penge. Til november vil de likvide beholdninger være nede på 0,8 mio. kr., og dermed kan der allerede dér opstå mangel på penge til at betale brandfolkenes lønninger og andre omkostninger. Og i december vil der mangle hele 3,4 mio. kr. i kassen.

Likviditetsproblemerne vil Vestsjællands Brandvæsen løse gennem et lån, formentlig hos Kalundborg Kommune, der er administrationskommune for brandvæsenet. Lånebehovet vurderes at være på 3-4 mio. kr.

Ikke mulighed for at spare yderligere

Hvis der ikke sker større ændringer, så vil brandvæsenet imidlertid fortsætte med at tabe penge. For ifølge brandvæsenets ledelse kan man ikke reducere underskuddet gennem effektiviseringer. I stedet peger ledelsen på, at der er tre muligheder for at få balance i økonomien:

1. Serviceforringelser (stationslukninger).
2. Nye priser på brandvæsenets serviceydelser, så de giver større overskud.
3. Forhøje betaling fra kommunerne for selve brandslukningen.

Hvorfor står Vestsjællands Brandvæsen så i den situation? Ifølge ledelsen er den primære forklaring den noget kaotiske opstart af brandvæsenet, hvor Slagelse Kommune i sidste øjeblik valgte at springe fra. Det har resulteret i, at brandvæsenet er underfinansieret med 2,2 mio. kr. Men samtidig er indtægterne fra især brandvagter og blinde alarmer faldet kraftigt.

Større udgifter end budgetteret

Brandvæsenets foreløbige regnskab for 2018 viser imidlertid også, at der på en lang række poster har været højere omkostninger end budgetteret.

Sekretariatet koster således 6,6 mio. kr. mod et budget på 4,9 mio. kr. Vagtcentralen, der skulle koste 0,2 mio. kr., har i stedet kostet 0,9 mio. kr. Det forebyggende beredskab koster 9,7 mio. kr. mod budgetteret 8,9 mio. kr.

Driften af brandstationerne er også langt dyrere end budgetteret – i alt over 3,5 mio. kr. dyrere. Stationen i Asnæs har kostet 3,3 mio. kr. mod budgetteret 2,4 mio. kr. Kirke Hyllinge-stationen har kostet 2,5 mio. kr. mod budgetteret 1,9 mio. kr., og Hvalsø-stationen 1,4 mio. kr. mod budgetteret 1,2 mio. kr. I Sorø er de budgetterede 3,1 mio. kr. i virkelighedens verden blevet til hele 4,1 mio. kr., mens Kalundborg er steget fra 3,5 til 3,7 mio. kr.

Målet var att bli oberoende av inhyrd personal – men när Sveriges kommuner och landsting nu redovisar siffrorna för 2018 visar det sig att hyrkostnaderna istället blev rekordhöga. Kostnaden för sjuksköterskor ökar mest. 

Nästan varannan äldre på vårdboenden ligger i riskzonen för undernäring. Sjuksköterskan och professorn Albert Westergren vill med sin nya bok få vårdpersonal att förstå att allt inte handlar om näringsintag. Det är mycket annat som spelar in för att få äldre att vilja äta.

Läkemedelsverket varnar nu för att ämnet biotin som ingår i vitaminläkemedel och kosttillskott kan störa medicinska laboratorietester. Testresultaten kan både bli falskt låga och falskt förhöjda.

Ovetenskaplig, vilseledande, farlig. Det är några omdömen av forskare som intervjuas om den populära boken ”Kimchi och Kombucha” av Soki Choi i podden ”Sinnessjukt”, i dag. Soki Choi bemöter kritiken i Vårdfokus med att boken är populärvetenskaplig och kräver förenkling. 

Sedan en dryg vecka erbjuder de landstingsdrivna barnmorskemottagningarna i Stockholms län videomöten med patienter som vill ha råd i olika frågor.

Tid för vila och återhämtning och 6 000 kronor extra i månaden. Det är några av delarna i det nya avtal som Vårdförbundet tecknat med arbetsgivaren för de barnmorskor som är anställda inom projektet "Min barnmorska" på Karolinska Huddinge.

Som led i en ny politisk aftale sker der i den kommende tid en række ændringer i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. For at leve op til en ny målsætning om, at 95 pct. af de akutte udrykninger skal være fremme indenfor 15 minutter, oprettes nye stationer i Agerbæk, Holsted og Kruså/Padborg. Samtidig spares der dog også på andre dele af beredskabet.

Regionerne har besluttet, at responstidsmålene fremover skal opgøres på samme vis i alle regioner, og i Region Syddanmark benytter man lejligheden til at gå væk fra den nuværende model, hvor der opereres med differentierede servicemål for den gennemsnitlige responstid i fire forskellige delområder af regionen. I stedet bliver målet fremover, at 95 pct. af alle A-kørsler skal være fremme indenfor 15 minutter – opgjort selvstændigt i delområderne Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland og Trekantsområdet samt opgjort for regionen som helhed.

Der har ikke tidligere været responstidsmål for B-kørsler. Men regionen fastsættes nu et responstidsmål for B-kørsler, hvor 95 pct. af kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter på Fyn, i Sønderjylland, i Sydvestjylland og i Trekantsområdet samt i regionen som helhed.

Der har tidligere været regionale servicemål for D-kørsler, men ikke for C-kørsler. Men der igangsættes en monitorering af responstiderne for C- og D-kørsler, således at responstiderne for borgere, som skal transporteres hyppigt til og fra sygehuset (stråle/kemo- og dialysepatienter) opgøres særskilt. Disse kørsler betegnes som CQ og DQ-kørsler. Regionen vil på baggrund af monitoreringen primo 2020 komme med et forslag om servicemål for C- og D-kørsler, ligesom man samtidig vil vurdere kapaciteten.

Brug for flere ambulancer

De nye servicemål medfører, at der bliver behov for flere ambulancer i regionen. For godt nok opfyldes målet lige akkurat for hele regionen, hvor 95,1 pct. af A-kørslerne i 2018 var fremme indenfor 15 minutter, hvis det – som forudsat – beregnes ud fra responstiden for første sundhedsprofessionelles ankomst. Men i Sønderjylland er andelen kun 92,3 pct., mens den i Sydvestjylland er 94,6 pct.

Derfor sættes der i den nye politiske aftale penge af til en styrkelse af beredskabet, så der både kommer flere beredskaber og flere ambulancestationer. Konkret gennemføres følgende ændringer:

• Ny ambulancestation omkring Kruså/Padborg. Ambulancen fra Tinglev flyttes hertil, hvilket vil forbedre responstiderne i grænseområdet.
• Ny akutbil i Tinglev, der vil forbedre responstiderne i Tinglev-området og fungere som backup for beredskaberne i Tønder, Løgumkloster og Aabenraa.
• Ny 12-timers ambulance i Odense på hverdage, der kan nedbringe den høje kapacitetsudnyttelse af ambulancerne i Odense, hvorfor behovet for brug af ambulancer fra andre dele af regionen i Odense bliver mindre.
• Opgradering af dagambulancen i Brørup til døgnambulance og flytning fra Brørup til Holsted, hvilket vil forbedre responstiderne i Sydvestjylland.
• Akutbilen i Varde flyttes til ny station i Agerbæk for at forbedre responstiden i hjørnet af Varde, Billund og Vejen Kommuner.
• Ny akutbil i Nr. Nebel i sommermånederne (juni-august) samt placering af ambulance i Ølgod hele året.

Sparer på tyske ambulancer og hjemmesygeplejerskeordning

En del af finansieringen af de nye beredskaber findes ved at spare 400.000 kr. på brugen af tyske ambulancer. Der forventes således et mindre antal kørsler med placering af et grænsenært beredskab i Padborg/Kruså-området.

Yderligere 870.000 kr. spares ved at nedlægge den nuværende ordning, hvor hjemmesygeplejersker i Varde rykker ud ved akutte alarmer.

Netto kommer ændringerne i beredskabet til at koste regionen ca. 9 mio. kr. om året. Pengene kommer fra et permanent råderum, som Ambulance Syd har skaffet indenfor sit budget.

Nytårsaften og -nat blev brandfolk i en række tilfælde angrebet med fyrværkeri. Men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at kun én person er blevet anholdt i sagerne. Samtidig viser opgørelsen, at politiet kun kender en del af sagerne fra pressens omtale, og at politiet stadig her i februar er i gang med at undersøge sagerne.

Det er Justitsministeriet, som har anmodet Rigspolitiet om at redegøre for, hvor mange episoder der har været nytårsaften eller i dagene deromkring, hvor brandfolk og ambulancer er blevet angrebet og beskudt med fyrværkeri, samt redegøre for, i hvor mange tilfælde det har givet anledning til sigtelser.

Rigspolitiet oplyser følgende:

”Rigspolitiet har anmodet samtlige landets politikredse om et bidrag til brug for besvarelsen. Rigspolitiet har afgrænset perioden til at dække fra den 29. december 2018 til den 1. januar2019.

Østjyllands Politi har oplyst, at der ikke er registreret hændelser i kredsen, hvor brandvæsenet eller ambulancer er blevet angrebet og/eller beskudt med fyrværkeri, herunder truet til at forlade et område. Der er således heller ikke umiddelbart registreret sigtelser, der relaterer sig til sådanne hændelser.

Politikredsen har imidlertid oplyst, at der er registreret én hændelse, hvor der angiveligt blev affyret bomberør i retning af politiet, der var til stede for at yde støtte til brandvæsenet, som var i færd med brandslukning. Ingen personer blev ramt. Denne hændelse fandt sted natten til den 1. januar i Brabrand. Der er ikke rejst sigtelser i denne sag.

Østjyllands Politi har afslutningsvis bemærket, at der i den lokale presse har været bragt artikler om, at brandvæsenet nytårsaften blev beskudt med fyrværkeri. Politikredsen har oplyst, at politikredsen på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge dette nærmere.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der har været to episoder, hvor brandvæsenet er blevet beskudt med fyrværkeri.

I ét tilfælde blev fyrværkeri rettet mod politi og redningsberedskab den 31. december 2018 i Slagelse. Der er ikke foretaget anholdelser eller rejst sigtelser i forbindelse med episoden.

I et andet tilfælde den 1. januar 2019 i Slagelse blev fyrværkerirettet mod en indsatsleder i brandvæsenet, da denne var på vej væk fra stedet. Én person blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med episoden.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at der i politikredsen er registreret én episode den 31. december 2018, hvor brandvæsenet blev beskudt med fyrværkeri i Ishøj Kommune. Politiets tilstedeværelse var nødvendig for at sikre, at brandvæsenet kunne udføre deres arbejde på betryggende vis. Der er ikke foretaget sigtelser i forbindelse med episoden.

Københavns Vestegns Politi har endvidere bemærket, at politikredsen er bekendt med, at der i pressen har været omtalt flere episoder i Albertslund den 31. december 2018 og har i den forbindelse oplyst, at kredsen på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge dette nærmere.

Københavns Politi har oplyst, at der i politikredsen er registreret ét tilfælde, hvor brandvæsnet, efter det oplyste, blev angrebet med fyrværkeri. Der er ikke foretaget sigtelser i den anledning.

Københavns Politi har endvidere oplyst, at der i kredsen er registreret to episoder, hvor politiet blev anmodet om at yde assistance til brandvæsenet. Herudover har politiets indsatsleder af egen drift i to tilfælde disponeret assistance til brandvæsenet nytårsaften, uden at brandvæsenet havde anmodet om dette. I et af disse tilfælde var der umiddelbart i tilknytning til opgaven behov for at få borttransporteret et køretøj.

Som det fremgår ovenfor anholdte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi én person i forbindelse med episoden den 1. januar 2019, hvor der blev rettet fyrværkeri mod en indsatsleder i brandvæsenet. Den pågældende blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

I de øvrige nævnte sager har det ikke været muligt for politiet at pågribe eller identificere gerningsmænd i forbindelse med hændelserne.

Rigspolitiet skal supplerende oplyse, at de øvrige politikredse ikke har oplyst om hændelser af den nævnte karakter i forbindelse med nytårsaften eller dagene omkring. Rigspolitiet skal afslutningsvis oplyse, at oplysningerne fra politikredsene er baseret på registreringer i politiets systemer. I det omfang hændelser, hvor der har været anvendt fyrværkeri mod de øvrige beredskaber, ikke er anmeldt til politiet, vil disse hændelser således ikke fremgå af politiets systemer. Der skal endvidere tages et forbehold for fejl- og efterregistreringer.”

En 37-årig mand fra Padborg er blevet frifundet for at have delt billeder af en voldsom dødsulykke på Facebook. Ulykken skete i marts sidste år, hvor den Sønderjyske Motorvej var indhyllet i en tæt tåge. Den 37-årige tog billeder af en forulykket firehjulstrækker. Efterfølgende lagde han billederne på Facebook.

Retten i Sønderborg afsagde torsdag dom i en sag, hvor en firehjulstrækker klemt mellem to lastbiler. Ulykken kostede to mennesker livet. De blev dræbt på stedet, mens 20 personer blev kvæstet.

Det oplyser DR Syd.

Lagde billeder på Facebook

Motorvejen blev efter ulykken spærret i begge retninger, så redningsmandskab kunne komme frem og behandle de kvæstede. Imens gik trafikken i stå, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi steg flere bilister ud med mobiltelefonen i hånden og tog billeder helt tæt på ulykken. Blandt dem var ifølge politiets oplysninger den 37-årige, der tog billeder af den forulykkede firehjulstrækker.

Efterfølgende lagde han billederne på Facebook, og af anklageskriftet fremgår det, at den 37-årige kommenterede billedet med teksten ”Ham i den røde var der ingen livstegn fra overhovedet”

I retten forklarede dommerne deres afgørelse med, at man på billedet kun kunne se en rød beskadiget bil, der var uigenkendelig. Ingen personer kunne således ses. I så fald havde det været en anden sag.

Forsvareren, Hans Henrik Wurlitzer, lagde i retten vægt på, at de kvæstede ikke kunne identificeres på billederne. Derfor mente han, at den 37-årige var uskyldig. ”Det, man kunne se, var ulykkesbilen, og den var i en stand, så man ikke kunne regne ud, hvem der eventuelt sad i bilen. Derfor er sagen ikke omfattet straffeloven”, sagde han ifølge DR Syd.

Krænkende for de pårørende

Men anklagemyndigheden mente, at motivet på billedet var genkendeligt for de pårørende. Derfor var det ifølge anklager Gynna Sandberg nok til, at loven var overtrådt.

”Vi er klar over, at der ikke var et billede af de afdøde, men vi mener, at billedet af bilen er så stærkt krænkende for de pårørende og personerne i bilen, at det ikke er sådan, man skal huskes på Facebook”, sagde hun.

Men med dommen blev grænsen for, hvornår man må dele billeder af ulykker, kridtet yderligere op.

”Man må vise billeder af trafikulykker, bare man ikke viser billeder af personer, der er kommet alvorligt til skade eller er afgået ved døden”, siger Hans Henrik Wurlitzer.

Den tiltalte har tidligere forklaret, at han efter et par timer igen fjernede billedet fra sin Facebook-side af moralske årsager.

Vad händer egentligen inne på op? Går narkossjuksköterskan och dricker kaffe när patienten väl är sövd? Omvårdnad på operation, hur går det till? Det ger operationspersonalen i Falun svar på via ett eget Instagram-konto.

Vejdirektoratet og politiet iværksætter nu et nyt tiltag, der skal rydde motorvejene hurtigere efter uheld. Konkret vil Vejdirektoratet fremover hurtigere sende autohjælpsvogne – primært ladvogne og sværvogne – frem til et uheldssted, så snart der indløber en melding om, at der er sket et uheld et sted på motorvejsnettet.

Hidtil har praksis været, at autohjælpsvognene først blev sendt af sted, når man fik besked om, at der var brug for dem.

”Den tid, vi spilder på at holde i kø på motorvejene, kan bruges meget bedre – eksempelvis sammen med familien eller på arbejdet. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at spildtiden bliver så kort som mulig, og denne nye praksis kan være et redskab hertil, så vejene ikke bliver blokeret i unødig lang tid efter uheld. Indsatsen for at rydde op efter uheld skal ske så hurtigt og effektivt som muligt samtidig med, at oprydningen selvfølgelig skal foregå på forsvarlig vis”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Bygger på erfaringer fra Fyn

Initiativet udspringer af det pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på den Fynske Motorvej. Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.

”Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet”, siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.

Det vil koste omkring 1 mio. kr. om året at gennemføre det nye tiltag. Men det opvejes af, at de samfundsøkonomiske tidstab ved, at trafikanter holder i kø efter uheld ifølge Vejdirektoratets beregninger reduceres med 35-70 mio. kr.

”Og derudover er der den helt basale gevinst i, at trafikanterne spilder mindre tid på at holde i kø på vejene. Det er næsten det bedste af det hele”, siger Charlotte Vithen.

Stadig udfordring med store uheld

Den nye metode vil især være brugbar ved de mindre og mellemstore uheld på vejnettet. Altså dem, der ikke er særligt komplicerede at håndtere, og hvor en ladvogn eller en sværvogn relativt hurtigt kan fjerne det havarerede køretøj og trafikken kan genetableres. Halvdelen af det samfundsøkonomiske tidstab skyldes nemlig uheld, hvor motorvejen har været spærret i mindre end en time.

De helt store og komplicerede uheld, der spærrer motorvejen i timevis – og som oftest involverer væltede lastbiler – skal løses på anden vis. Og netop håndteringen af dem er en af de problemstillinger, Vejdirektoratet, politiet og beredskabsmyndighederne fortsat vil have fokus på i forbindelse med videreførelsen af pilotprojektet på Fyn.

”Vi kører forsøget på den Fynske Motorvej videre og vedbliver med at teste initiativer, som vi forhåbentlig efterfølgende kan rulle ud på hele vejnettet”, siger Charlotte Vithen.

Under förra året ökade antalet medlemmar i Vårdförbundet för andra året i rad. Vid årsskiftet var över 115 000 barnmorskor, biomedicinska analytiker, röntgensjuksköterskor och sjuksköterskor medlemmar i organisationen. Det är den högsta siffran någonsin.