Innehållssamlare

Alt tyder på, at Beredskabsstyrelsen fortsat skal stå for brandslukningen på Nordbornholm. Det kræver dog, at Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune begynder at anvende nye ord, når de beskriver brandslukningsaftalen. Det vil nemlig ulovligt at indgå en almindelig brandslukningsaftale uden udbud, men hvis parterne kan sige, at der er tale om et samarbejde, bliver kontrakten lovlig.

Siden 2014 har Beredskabsstyrelsen – som det eneste sted i landet – stået for brandslukningen på Nordbornholm. Det er sket på baggrund af en brandslukningsaftale, der er indgået mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune, og som udløber den 1. maj 2019.

Parterne vil gerne videreføre den nuværende ordning, men brandslukningsaftalen kan ifølge Bornholms Regionskommune ikke forlænges uden udbud, da udbudsreglerne er ændret siden 2014.

Nu har Kammeradvokaten imidlertid foretaget en vurdering af mulighederne for at videreføre ordningen, og konklusionen er, at et udbud ikke kan undgås, hvis der er tale om en brandslukningsaftale. Men hvis brandslukningen i stedet kan betegnes som et samarbejde, vil parterne kunne indgå en ny aftale.

”Sammenfattende er det min vurdering, at der med hjemmel i § 15 vil kunne indgås en samarbejdsaftale om varetagelse af det kommunale redningsberedskab på Nordbornholm. Det afgørende vil i den forbindelse være, at samarbejdet mellem regionskommunen og styrelsen tilrettelægges på en sådan måde, at det har karakter af et ’reelt’ samarbejde. Dét betyder konkret, at samarbejdet mellem regionskommunen og styrelsen skal bestå af andet og mere end den rene betaling mod udførelse af det kommunale redningsberedskab. Efter det oplyste yder både regionskommunen og styrelsen væsentlige bidrag til samarbejdet, som på hver sin måde er afgørende for, at det kommunale redningsberedskab på Nordbornholm kan varetages på forsvarlig vis. Det er i forlængelse heraf min anbefaling, at disse gensidige bidrag beskrives tydeligt i parternes samarbejdsaftale, så det bliver klart, at denne ikke har karakter af en sædvanlig tjenesteydelseskontrakt, hvor en ordregiver køber services fra en leverandør, men reelt etablerer et samarbejde mellem ligeværdige parter om varetagelse af det kommunale redningsberedskab på Nordbornholm”, skriver Kammeradvokaten – ifølge Bornholms Regionskommune – i den juridiske vurdering.

På den baggrund er de to parter klar til at indgå en ny aftale, der vil have en værdi af ca. 1,2 mio. kr. om året. Det medfører, at regionskommunens udgifter vil være de samme som i dag.

En sammenligning fra regionskommunen viser, at aftalen – der altså nu er en samarbejdsaftale – er stort set identisk med den nuværende aftale. Forskellen er, at regionskommunen nu stiller brandstationen til rådighed for Beredskabsstyrelsen frem for at udleje den, og at prisen for den samlede ydelse baseres på langsigtede gennemsnitsomkostninger. Desuden skal regionskommunen fremover varetage indsatslederfunktionen, hvor Beredskabsstyrelsen i dag stiller indsatsledere til rådighed.

Den nye aftale skal godkendes politisk, inden den kan skrives under.

Christel Bahtsevani, universitetslektor i omvårdnad, och Anna Ehrenberg, professor i omvårdnad, är två av 20 ledamöter i SBU:s nyinstiftade vetenskapliga råd.

Funderar du över vad patientdatalagen säger om samtycke till att lämna ut sekretesskyddade journaluppgifter eller vad inre sekretess är för något? Då kan du numera enkelt få svar via ett juridiskt stöd på nätet.

I dag har du kunnat läsa om vårdbyggnaden på Sahlgrenska som gjort 125 medarbetare sjuka - och om skyddsombudens strid för att få arbetsgivaren att lyssna. Vårdfokus frågade fyra medarbetare i vården vad som är det bästa och det sämsta med deras fysiska arbetsmiljö.

Sjuksköterskor och undersköterskor har fått hudbesvär, huvudvärk, andningsproblem och astma. Det här är historien om en vårdbyggnadsom gjort 125 medarbetare sjuka och en region åtskilliga miljoner fattigare. Men också om stridbara skyddsombud som lärt sig att även en liten framgång är en seger.

Der var ikke mange rosende ord til Vestsjællands Brandvæsen, da tillidsmanden for brandvæsenets station i Kirke Hyllinge, Brian Thomsen, holdt tale ved den traditionsrige nytårsparole. Han påpegede, at brandfolkene føler, at de taler for døve øren, og at det nye brandvæsen helt undlader at investere i nyt materiel og forbedringer af arbejdsmiljøet.

Ved lørdagens nytårsparole i Hvalsø holdt tillidsmand Brian Thomsen fra Vestsjællands Brandvæsens station i Kirke Hyllinge tale under overværelse af blandt andre beredskabsdirektør Helle Søeberg. Og hun fik en massiv kritik med hjem fra brandfolkene.

Tillidsmanden valgte at indlede talen på tegnsprog. ”Ja, jeg vælger at indlede årets tale på tegnsprog, for ærlig talt så virker det lidt som om vi, brandfolkene, taler for døve øren. Jeg kunne selvfølgelig have valgt at udvandre fra parolen, blive væk, eller helt holde mund som andre tillidsrepræsentanter, men jeg har både en vision og en mission. Så nu håber jeg på at have fanget jeres opmærksomhed, når vi igen vil gøre opmærksom på de ting, som bekymrer os i beredskabet”, sagde Brian Thomsen.

”Siden selskabets start har der ikke været foretaget udskiftning eller investering i nogen form for større materiel, og vi kan ikke rigtig få øje på hverken plan eller budget på dette område. Vi er dog klar over, at der tilsyneladende skal massive investeringer til omkring beredskabet i Kalundborg, og der går allerede rygter i brandmandskredse om beløb på op mod 100 mio. kr. Man kan i denne sammenhæng undre sig, over udmeldingen fra beredskabsdirektøren om ’svesken-på-disken-politik’, hvorefter rapporten om beredskabet i Kalundborg, som har alles interesse, bliver gjort fortrolig, netop som den skulle offentliggøres. Måske forståeligt, at budgetterne skrider, hvis ikke dyrt købte konsulentrapporter er gode nok til offentliggørelse, og man efterfølgende skal lave dem om i egen administration”, sagde tillidsmanden – og fortsatte:

”En personalehåndbog har heller ikke set dagens lys endnu – og har ligesom så meget andet stået i skyggen af den risikobaseret dimensionering, og vi mangler i den grad visioner og planer for fremtiden med Vestsjællands Brandvæsen. Indtil videre er de eneste områder, vi har fået ensrettet i de fem kommuner, aflønningen af brandfolk, serviceniveau og stigende udgifter til borgerne. Hvilken vision er der i uforklarlige budgetoverskridelser, der er så voldsomme, at vi ikke når frem til at udvikle og blive de bedste til at hjælpe borgerne. Det føles som afvikling, så hvor sejler skibet hen? Kunne vi passende spørge kaptajnen”.

”Brandfolk på de lokale stationer er borgere i den enkelte kommune, og med den baggrund hilser vi det velkomment, at faldende serviceniveau og stigende udgifter til beredskabet er kommet på dagsordenen hos de lokale politikere i Lejre. Meningen med sammenlægninger af beredskaber skulle være, at man kunne spare penge og skabe bedre service, og det er vel præcis det, vores lokale politikere både bør og skal stille spørgsmål ved, om den nuværende løsning lever op til. Som brandfolk kommer vi i en noget uheldig situation, når vores direktør ytrer ’at være træt af at høre, det er blevet dyrere og dårligere’, som svar på Lejres beslutning om at undersøge sagen. Hvor skal vi som brandfolk og skatteborgere lægge vores loyalitet, når fakta er, at det er blevet dyrere?”, sagde Brian Thomsen.

”Vi skal ikke på nogen måde stille os til dommer for, hvilket valg, der skal træffes, men vi vil meget gerne invitere til dialog om de udfordringer, beredskabet står overfor, og hvilke løsninger vi mener er mulige, så vores politikere kan træffe deres valg på bedst muligt grundlag. For os som brandfolk er der egentlig kun ét mål, nemlig at kunne yde bedst mulig hjælp til vores borgere… Det er nemlig dem, vi og I er til for”, fortsatte tillidsmanden.

Brian Thomsen rettede også en tak til indsatsleder Søren Kristensen: ”Vi er rigtig kede af at miste dig som indsatsleder. Den sparekniv, du blev offer for, har vi rigtig svært ved at se logikken i. Fratrædelse leder jo naturligt tankerne mod et emne, som jeg de sidste mange år har berørt utallige gange, og måske et af de områder, hvor jeg burde benytte tegnsprog. Vestsjællands Brandvæsen har dog lovet, at området med ’Fastholdelse og motivation af deltidsansatte’ bliver et af de områder, der skal gøres noget ved i 2019. Vi kan godt være noget bekymret for, om dette fokus ender med en tam statusopdatering på Facebook og en henvisning til hjemmesiden Blivbrandmandnu.dk, hvilket i den grad ikke vil være tilstrækkeligt, hvis man i Vestsjællands Brandvæsen ønsker at holde fast i en døende kultur – at være deltidsbrandmand. Der er utallige udfordringer på området, især i dagtimerne er udfordringen med personale stor og kalder på samarbejde med vores kommuner. Hvis ikke de kommunale stillinger kan bidrage med brandfolk, som kan løbe fra jobbet når alarmen lyder, hvordan skal vi så kunne forvente, at de private arbejdsgivere vil være med? Dette er blot en af de utallige udfordringer, der ligger gemt og glemt i dette emne”.

”Motivationen til at melde sig til et af de mest farlige erhverv, der findes, er måske heller ikke voldsomt stor, når man prøver at få øje på udsigten til vores stadig manglende sundhedsforsikring. Hvordan kan jeg så påstå, at jobbet er så farligt? Jo, det kan jeg på vegne af samtlige brandfolk, der har tegnet sig en privat livsforsikring. Forsikringsselskaberne har nemlig regnet på risikoen, og sat prisen tilstrækkelig høj ud fra den. Skulle en brandmand være så uheldig at komme til skade under en indsats, så er vi godt nok – ifølge vores overenskomst – sikret fuld løn under sygdom, men vi er på ingen måde sikret behandlingshjælp eller nogen form for garanti til at blive hjulpet hurtigst muligt tilbage i vores fuldtidsstilling igen. Vi står således alene med risikoen for at miste vores job og indtægt. Vestsjællands Brandvæsen sender sine brandfolk afsted på udrykning uden nogen form for sikkerhedsnet, og ærlig talt, det er slet ikke godt nok til at motivere og fastholde deltidsansatte brandfolk. De fleste kommende brandfolk vil endda sikkert spørge sig selv, hvorfor nogen gider have det job?”, sagde Brian Thomsen, der selv kom med et svar:

”Men jeg skal fortælle jer, hvorfor nogen gider!  Det er simpelthen fordi en brandmand får lov at stå i underbukser på et regnvådt fortov, i 3 graders varme, og skifte sit tøj efter indsats på grund af faren for cancerfremkaldende stoffer i røgen. Ville selvfølgelig være oplagt med en omklædningsvogn til formålet, men den har vist ikke en plads i budgettet for 2019. Vi kigger trods alt ind i en budgetoverskridelse på godt 6 millioner”.

Den nedåtgående trenden med allt färre vårdplatser fortsätter i Sverige, enligt en rapport från Socialstyrelsen. På senare år är det framför allt bristen på sjuksköterskor som gör att antalet disponibla vårdplatser minskat.

I Halland gör numera sjuksköterskor med cystoskopiutbildning den första undersökningen vid misstänkt blåscancer. Resultatet har blivit kortare väntetider, ökad tillgänglighet och bättre kontinuitet för patienterna.

Enligt Nationellt kvalitetsregister för cervixcancerprevention har andelen missade cellförändringar ökat och analyserna försämrats. Men styrelsen för Sveriges cytodiagnostiker tycker det är fel att peka ut en hel yrkeskår.

Efter anmälan från en förälder har Justitieombudsmannen, JO, beslutat att utreda ett fall där en skolsköterska påtalade för en elvaårig flicka att hon var överviktig. JO har tidigare kritiserat en skolsköterska i ett liknande fall.

Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand) har indledt en udbudsprocedure for brandslukningen i Brørup, Vejen og Ejby. I dag er det Falck, som varetager opgaven, og TrekantBrand lægger op til, at den ordning skal fortsætte. Brandvæsenet har valgt at gennemføre en såkaldt forhåndsorientering, hvorefter forhandling og kontraktindgåelse skal gennemføres som en dialogbaseret proces.

TrekantBrand har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, som har til formål at reducere fristen for modtagelse af bud på brandslukningsopgaven. Forhåndsmeddelelsen vedrører brandslukningen fra lokationerne Brørup, Vejen og Ejby, hvor Falck i dag har kontrakt på brandslukningen.

Ifølge forhåndsmeddelelsen skal forhandling og kontraktindgåelse gennemføres som en dialogbaseret proces mellem Trekantområdets Brandvæsen og de interesserede, egnede aktører. Tildelingsproceduren skal startes den 1. januar 2019.

Efter en årrække uden et lokalt ambulanceberedskab fik Aalestrup i 2015 atter en ambulance. Men ambulancen har ikke givet den forventede forbedring af responstiderne, så fra årsskiftet blev den fjernet. I stedet er beredskabet i Aars blevet styrket, således at denne station nu har to døgnambulancer.

I forbindelse med en ny ambulancekontrakt i 2015 blev der placeret nye dagambulancer i Aalestrup, Farsø, Brovst, Arden og Hals. Det var byer, hvor responstiderne var markant højere end i resten af Region Nordjylland.

Men fra årsskiftet var det slut med ambulancen i Aalestrup. Stationsleder Anders Liltorp fortæller til Vesthimmerlands Avis, at Region Nordjylland ikke mener, at det har hjulpet tilstrækkeligt på responstiden, at ambulancen har base i Aalestrup. Til gengæld styrker Falck ambulanceberedskabet i Aars, så der i realiteten er to døgnbemandede ambulancer, der kører ud fra stationen i Aars.

Ved årsskiftet mistede SOS Dansk Autohjælp endnu en station, da stationen i Tappernøje forlod autohjælpskoncernen. Ifølge stationsejer Jes Varming er baggrunden en utilfredshed med, at SOS Dansk Autohjælp ”er hoppet med på discountbølgen” og at der er opstået store problemer med at stå inde for kvaliteten.

SOS Dansk Autohjælps stationer er selvstændige selskaber med lokale stationsejere, der udfører autohjælpsopgaverne for SOS Dansk Autohjælp, som i dag er ejet af SOS International.

I 2017 valgte 18 stationsejer at forlade SOS Dansk Autohjælp i protest mod en ny struktur, og de dannede samtidig det nye samarbejde Redning Danmark. Og nu er det så stationen i Tappernøje, som fra årsskiftet har forladt SOS Dansk Autohjælp.

I et opslag på Facebook fortæller stationsejer Jes Varming om baggrunden:

”Det er med vemod, at vi forlader de gule og dermed Dansk Autohjælp. Det er samtidig i min optik helt galt, at vores koncern er hoppet med på discountbølgen. Vi var med vores daværende kendte svane (Dansk Autohjælps tidligere logo, red.) et stort plus for kvalitet i vores kunders øjne. I dette nye setup er det for mig ikke muligt at vide, hvad mine drenge laver, og hvilken kvalitet og mangel på samme, der foregår. Jeg blev rasende over, at vores så fantastiske serviceniveau blev revet i stykker. Vi er flere, både nuværende og tidligere kollegaer, der mener, at vores forretning er blevet saboteret, og der må være nogle personer i denne organisation, der har en dårlig smag i munden. I min optik er det mangel på empati og pædagogisk opførsel fra flere sider overfor en masse familier, der har grundlagt denne organisation”.

Stationen i Tappernøje fortsætter under navnet Servicegården Tappernøje.

Sahlgrenska lägger ner sin tillnyktringsenhet. För dem är fulla eller narkotikapåverkade och behöver tas om hand är det i fortsättningen akuten eller polisens fyllecell som gäller. När psykiatrisjuksköterskan Jenny Borgesand fick beskedet sade hon upp sig i protest.

Akuten på lasarettet i Enköping har stängts sedan man fått in ett misstänkt fall av ebolasmitta. Patienten är isolerad och personal som träffat patienten har tagits om hand.

De første dage af 2019 blev Danmark ramt af stormen Alfrida, og en vestenvind, der siden slog over i nord, pressede store vandmasser ind i de indre danske farvande. Det medførte stormflod og oversvømmelser flere steder i landet. Men de stadig flere klimahændelser presser beredskaberne, og det holder ikke i længden, mener Danske Beredskaber.

Alfrida skabte stor travlhed i beredskaberne. Men store klimaopgaver som Aldrifa, der normalt betragtes som hændelser, der går mange år imellem, forekommer oftere og oftere, og det presser beredskaberne.

”Hvis man kigger på vejrudsigten, vil man kunne se, at vi i Danmark oplever ganske vildt vejr. Hændelser, som vi tidligere ville kalde 20-års-hændelser, opstår nu med ganske få års mellemrum, og andre miljøhændelser kommer næsten hvert år”, fortæller Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

Trods det øgede antal opgaver er der ikke blevet tilført yderligere midler til de kommunale beredskaber, der efter sammenlægningen til de større og mere robuste beredskaber i 2016 også måtte finde besparelser på 175 mio. kr. Og ifølge Jarl Vagn Hansen er det en farlig cocktail:

”Det er ikke holdbart i længden, at vi bliver spændt så hårdt for vognen. Vi får det til at fungere, mens hvis de her hændelser bliver det nye normale, så kan jeg for alvor frygte, at vi kommer til at stå i en situation, hvor borgerens sikkerhed ikke kan prioriteres nok, hvis ikke vi får tilført beredskabet midler”.

Heller ikke i sidste års forsvarsforlig var der afsat ekstra midler til de kommunale beredskaber, der som primærberedskab er de første og ansvarlige ved et skadested.

”Beredskabet er hele landets katastrofe- og ulykkesforsikring, men for at den har nogen effekt, skal der være de fornødne ressourcer bag. Derfor håber jeg, at man fra politisk hold vil være med til at forbedre mulighederne for de beredskaber, der altid står klar til at gøre en forskel”, siger Jarl Vagn Hansen.

Nu ifrågasätts sambandet mellan antidepressiv medicin och ökad fallrisk som setts i tidigare studier. En ny svensk studie visar nämligen att det inte är medicinerna i sig som ökar fallrisken utan den bakomliggande sjukdomen.

Det første forsøg på at skabe en fælles dimensionering af beredskabet i TrekantBrand kuldsejlede efter massive protester. Men i andet forsøg lykkedes det, og i ejerkommunerne Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen, Vejle og Kolding er dimensioneringen nu godkendt enstemmigt. Alle stationer bevares, men der sker det, som Beredskabsstyrelsen kalder ”en ikke uvæsentlig reduktion” i antallet af brandfolk.

TrekantBrand har i den nye dimensioneringsplan valgt at bibeholde de eksisterende brandstationer, som fordeler sig på tre typer af stationer: Hovedstationer (Fredericia, Kolding og Vejle) med en bemanding på 2 holdledere og 10 brandfolk (2+10), lokalstationer (13 stk.) med en bemanding på 1+5 og nærstationer (4 stk.), med en bemanding på 1+3. På hovedstationerne vil der fortsat være et døgnberedskab på 1+3. Der vil også fortsat være 4 indsatsledere på vagt.

På lokalstationerne sker der dermed en ensretning af bemandingen, idet bemandingen hidtil har været større i nogle af kommunerne (1+6 eller 1+7). Samlet set reduceres det vagtsatte mandskab fra 26+129 til 23+107.

Reduktionen har fået Beredskabsstyrelsen til at spørge TrekantBrand om, hvordan brandvæsenet finder det forsvarligt – med den udvikling, der finder sted i Trekantområdet – at foretage de planlagte ændringer i dimensioneringen. På det spørgsmål har TrekantBrand svaret:

”TrekantBrand finder i høj grad den nye samlede bemanding forsvarlig. Den ovenfor beskrevne reduktion i bemanding, skal ses i lyset af, at der nu er tale om et samlet beredskab, hvor der i langt højere grad kan trækkes på ressourcer på tværs indenfor beredskabet, og de enkelte kommuner dermed ikke længere har samme behov for selvstændigt at dimensionere sig til samtidighed, samt større og længerevarende hændelser. Det fremgår endvidere af side 41, at dimensioneringen er udtryk for en minimumsbemanding, der kan afgå indenfor 5 min. Det betyder ikke, at der ikke kan mobiliseres væsentligt mere mandskab, hvis der skulle opstå en større eller længerevarende hændelse. Dette blev senest demonstreret under branden på Randbøl hede, hvor mandskabet mødte talstærkt op.

Omdrejningspunktet i dimensioneringsplanen 2018, har været at standardisere og skabe større fleksibilitet, for derved at høste gevinsterne ved etableringen af de store fælles kommunale beredskabsenheder. Dette sker bl.a. gennem indførelsen af standardbemandinger, standard kapaciteter og en fælles pickliste. Endvidere styrkes evnen til at koordinere de samlede ressourcer ved større og længerevarende hændelser, idet vagtcentralen styrkes, og der indføres en operationschef funktion, der har til formål at sikre den nødvendige robusthed i det samlede beredskab, og løbende monitorere risici i området.

Dimensioneringen er ikke statisk, og vil kunne forhøjes ved særlige hændelser, eller ved identifikation af en konkret risiko. Dette sker eksempelvis ved Vorbasse marked, hvor der oprettes en midlertidig brandstation i området, eller nytårsaften, hvor der er forhøjet risiko.”

Det svar har Beredskabsstyrelsen taget til efterretning, og styrelsen ”vurderer på den baggrund, at TrekantBrand fortsat vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats”.

Det ledsages dog af en opfordring:

”Da der imidlertid er tale om en ikke uvæsentlig reduktion i dimensioneringen i forhold til den nuværende dimensionering, finder styrelsen, at TrekantBrand nøje bør følge udviklingen og løbende evaluere forløbet af de kommende indsatser, herunder også varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det endelige ansvar for at kunne foretage en forsvarlig indsats påhviler såvel den fælles beredskabskommission som de seks kommunalbestyrelser”.

Byrådene i Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen, Vejle og senest Kolding har i november og december enstemmigt godkendt dimensioneringsplanens serviceniveau for TrekantBrand. Samlet er godkendelsen sket med stemmerne 154-0.

Formanden for beredskabskommissionen i TrekantBrand, borgmester Ib Kristensen, Billund Kommune, er godt tilfreds med processen:

”Vi befinder os i et af landets største vækstområder, hvor vi vokser på alle parametre. Væksten kan blandt andet måles i befolkningstilvækst, og at vi dækker over 20 pct. af alle landets risikovirksomheder, Vestdanmarks internationale lufthavn mv.  Vores beredskab skal være robust og forsvarligt dimensioneret til disse opgaver”, understreger formanden.

”Vi råder samlet over 20 brandstationer og kan mobilisere ca. 500 brandfolk. Alle brandfolk har et meget stærkt engagement for beredskabet og deres virke som brandmand. Med en enstemmig godkendelse i seks byråd er det mere end bare godkendt, og samtidig kan alle vores brandfolk se sig selv i det nye fælles serviceniveau”, siger Ib Kristensen.

TrekantBrand oplyser, at alle brandfolk har medvirket positivt i processen, og de har accepteret, at en sammensmeltning af seks kommuners beredskaber vil give forandringer for alle.

”Det har været en turbulent periode, og særligt det sidste halve år har været travlt, hvor vi har arbejdet frem mod et fælles serviceniveau. Vi ser frem til implementeringen, for der er ting, som peger godt fremad for et fælles brandvæsen”, siger Martin Langemose, tillidsrepræsentant for FOA.

For direktøren for TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, er der nu nået en vigtig milepæl.

”Vi har lavet en ny fælles risikobaseret dimensionering, et fælles serviceniveau, og med det er der skabt et fælles fremtidigt grundlag, og det er meget vigtigt. For det utrænede øje kan det se ud som om, at der langt hen ad vejen er tale om det samme, men det er ingenlunde tilfældet. Med godkendelsen af serviceniveauet får vi nu ensrettet vores stationer i tre kategorier (nær-, lokal- og hovedstationer), ensrettet vores kapaciteter og sikret en ensartet udrykning i hele Trekantområdet fra nærmeste station uafhængigt af kommunegrænser. Vi skal nu i gang med en lang række initiativer i en egentlig implementeringsplan, som skal sikre ét fælles brandvæsen i Trekantområdet”, siger Jarl Vagn Hansen.

Vårdförbundet och Region Halland har kommit överens om en ny arbetstidsmodell där barnmorskorna jobbar mindre under höst, vinter och vår mot att de jobbar mer på sommaren.